KURSER TIL ÅRSTIDEN
Vil du på kursus i højsommeren eller holde jul og/eller nytår på højskolen? Nedenfor har vi samlet vores aktuelle kurser til dig, der gerne vil højskolelivet i de helt særlige perioder. Klik på bjælken på det højskoleophold, du gerne vil læse mere om – så folder vi det ud for dig.
Forår på Marielyst - kom maj, du søde milde
Når foråret for alvor rammer Danmark og maj måned varsler sin sødme, er Marielyst på Falster en perle at opholde sig i. På dette 2 ugers kursus samler vi alt, hvad der er godt ved at være på højskole med andre seniorer. Vi skal på udflugter i den nyudsprungne bøgeskov og besøge nogle af de flotteste kulturminder på Sydhavsøerne. Vi skal se ny og spændende kunst på museer og gallerier. Vi skal debattere og høre tankevækkende foredrag om aktuelle emner.
Der bliver også quiz, sjov og det bedste fra højskolesangbogen. Og for de morgenfriske er der solopgang og morgenbadning i Østersøen. Der bliver også tid til vandreture langs stranden eller tid til selvvalgt fordybelse med smykkefremstilling på værkstedet eller med fysisk selvforkælelse på vores samtidige fitness-kursus. Det hele garneres med masser af god mad og socialt samvær. Kort sagt en rig og varieret palet af det bedste Højskolen Marielyst har at byde på.
Kursusleder: Thomas Bjerre.
Datoer og priser
Hold 8
13 dage fra 28. april til 11. maj 2024
Enkeltværelse: 8.200 kr.
Dobbeltværelse: 14.800 kr.
Dagskursist: 6.200 kr.
Jul og nytår på Marielyst
Er du i tvivl, om du skal vælge at holde jul eller nytår på Marielyst? Løsningen er enkel: Tag begge dele og få både julehyggen og nytårsfestlighederne med! Udover at du er sikret to skønne uger i godt selskab med forkælelse til både gane og sind, får du en anselig rabat ved at bestille begge ophold på én gang. Du beholder naturligvis samme værelse i begge uger. Erfaringsmæssigt ved vi, at rigtig mange vælger både jul og nytår på Marielyst. Vil du sikre dig en plads, gælder det derfor om at melde dig hurtigt til.
Jul på Marielyst
På juleholdet har vi bl.a. julegudstjeneste, nyder en skøn julemiddag, danser om træet juleaften og spiser en lækker julefrokost 2. juledag.
Nytår på Marielyst
Vi fejrer nytårsaften på traditionel vis med regentens nytårstale, bobler, tre retters festmenu, 90-års fødselsdag og fyrværkeri.
Datoer og priser
Hold 33
13 dage fra 21. december 2024 til 3. januar 2025
Enkeltværelse: 11.100 kr.
Dobbeltværelse: 20.600 kr.
Dagskursist: 9.100 kr.
Jul på Marielyst
Jul på Marielyst er et af vores mest populære hold. Her står det meste i julens tegn. Vi har julegudstjeneste, danser om træet juleaften og nyder sammen en lækker julefrokost 2. juledag. Vi byder på masser af gløgg og hyggeligt samvær og lytter til julens historier – både de kirkelige og de mange folkeeventyr, som hører sig julen til. Skolen genlyder som altid af (jule)musik og sang. Hele højskolens personale deltager og er opsatte på at kræse ekstra om dig her i højtiden, så vi alle mærker den ægte julestemning på den gamle gård.
Datoer og priser
Hold 31
6 dage fra 21. december til 27. december 2024
Enkeltværelse: 6.600 kr.
Dobbeltværelse: 12.400 kr.
Dagskursist: 5.000 kr.
Nytår på Marielyst
Sig farvel til det gamle år og goddag til det nye i selskab med andre kursister og højskolens personale i idylliske Marielyst. Vi fejrer selve nytårsaften på traditionel vis med regentens nytårstale, bobler, treretters festmenu, 90-års fødselsdag og fyrværkeri. I dagene op til varmer vi op med masser af tilbageblik på året, der gik. Efter nytårsaften ser vi frem mod det nye år, og hvad vi kan forvente af det. Under hele forløbet byder skolens lærere på foredrag om alverdens emner og masser af syng-med-arrangementer.
Datoer og priser
Hold 32
6 dage fra 28. december 2024 til 3. januar 2025
Enkeltværelse: 6.600 kr.
Dobbeltværelse: 12.400 kr.
Dagskursist: 5.000 kr.
Nytårskur på Marielyst: Højskole classic
Et nyt år er skudt i gang, og for mange giver det anledning til at tænke over ens egen levevis og gøre status. Mange vil gerne starte året lidt sundere. Måske ønsker du også at ændre en smule på din tilværelse? Nytårskuren er god gammeldags højskole, hvor vi byder på en pose blandede bolsjer inden for klassiske højskolediscipliner som fællessang, almene foredrag (om fx demens, som rammer mange seniorer) og refleksion over tilværelsen, tilsat masser af bevægelse med yoga, dans og raske gåture. Om torsdagen skal vi på en heldagsudflugt med tre stop på Falster og Lolland og frokost ude på restaurant.
Kursusleder: Jannie Lehmann.
Datoer og priser
Hold 2
5 dage fra 19. februar til 24. februar 2024
Enkeltværelse: 5.200 kr.
Dobbeltværelse: 9.700 kr.
Dagskursist: 3.650 kr.
Sommer på Marielyst - højskole classic
Spændende udflugter. Delikat sommermad. Inspirerende foredrag. Skøn sang og musik. Og overflod af samvær med hyggelige samtaler og befriende grin. På sommerhøjskoleopholdene får du alt det bedste fra højskolen. Er vejret til det, byder vi også på et hav af udendørsaktiviteter – lige fra morgensvømning i Østersøen til spil i parken og gode traveture i nærområdet. Alt i alt kan du forvente to dejlige uger i de skønneste omgivelser med incitament til et fortsat aktivt seniorliv. Af erfaring ved vi, at hurtig tilmelding
tilrådes.
Datoer og priser
Vælg imellem følgende hold:
Hold 14
13 dage fra 23. juni til 6. juli 2024
Enkeltværelse: 8.700 kr.
Dobbeltværelse: 15.800 kr.
Dagskursist: 6.700 kr.
Hold 15
13 dage fra 7. juli til 20. juli 2024
Enkeltværelse: 8.700 kr.
Dobbeltværelse: 15.800 kr.
Dagskursist: 6.700 kr.
Sommer på Marielyst - med Seniorfestivalen
Spændende udflugt. Delikat sommermad. Inspirerende foredrag. Festmiddag. Skøn sang og musik. Og overflod af samvær med hyggelige samtaler og befriende grin. På sommerhøjskoleopholdene får du alt det bedste fra højskolen! Er vejret til det, byder vi på et hav af udendørsaktiviteter – lige fra morgensvømning i Østersøen til spil i parken og traveture i nærområdet.
Du får festivalen med!
Dette kursus er næsten som vores to andre sommerkurser, men med én stor forskel; 2 dage deltager du i Seniorfestivalen med masser af koncerter, talks, foredrag, dans og debatter. Derfor er kurset også 400 kr. dyrere pr. person end de to andre sommerhold og er højskolens absolut mest populære hold, så hurtig tilmelding tilrådes.
Datoer og priser
Hold 16
13 dage fra 21. juli til 3. august 2024
Enkeltværelse: 9.100 kr.
Dobbeltværelse: 16.600 kr.
Lys i mørket
Lys, varme, håb og opmuntring. Det kan vi godt få brug for i de mørke decemberdage, så på dette kursus ser vi på, hvordan vi finder lys i mørket. Vi dykker ned i det konkrete mørke, når vi ser på stjerner på nattehimlen, eller undersøger, hvordan smagssansen fungerer uden synet. Vi undersøger mørket i kulturhistorien og ser på de mørke sider i mennesket. Vi møder mennesker, der fortæller om at finde vej gennem det, der har ramt dem, og så arbejder vi målrettet på at finde glæden gennem musikken og naturen.
Mød bl.a. forfatter og journalist Laura Engstrøm, der har skrevet bogen ’Hentet af lyset’ om de umiddelbart uforklarlige oplevelser, både døende og pårørende har haft ved dødslejer – også hun selv. 1
Vi får også besøg af skuespilleren Esben Dalgaard, der fortæller om at leve med en dødelig sygdom og om alle de positive ting, der kan vokse ud af kræftdiagnosens mørke skygge.
Datoer og priser
2024: Hold 30
5 dage fra 2. december til 7. december 2024
Enkeltværelse: 5.200 kr.
Dobbeltværelse: 9.700 kr.
Dagskursist: 3.650 kr.
Oversigt over alle vores kurser
Vil du gerne på højskole, men er du i tvivl om, hvad du skal vælge? Vi har samlet alle vores kommende hold på én side, så du hurtigt kan danne dig et overblik over, hvilke fag vi tilbyder.
Musik & sang
Bevægelse - for krop & sind
Friluftsliv & naturoplevelser
Rundt på Sydhavsøerne
Filosofi & videnskab
Historie
Digitalt
Kreativitet
Kultur
Kontakt
Højskolen Marielyst
Bøtøvej 2, 4873 Væggerløse
Mail: kontor@hsmarielyst.dk
Telefon: 54 13 63 61
Telefontid kl. 9.30-12.30
Mandag, tirsdag, torsdag og fredag