KROP, SJÆL OG ÅND

Kursister der dyrker yoga

Leder du efter højskolekurser, hvor du får rørt kroppen og måske samtidig kælet for sindet eller vil du hellere styrketræne hjernen? Nedenfor har vi samlet vores aktuelle kurser til dig, der gerne vil noget med krop, sjæl og ånd. Klik på bjælken på det forløb, du gerne vil læse mere om – så folder vi det ud for dig. 

Sund krop

Vi indleder med at sætte personlige mål for os hver især, og den sidste dag undersøger vi om vi kan se en udvikling gennem to ugers kursus. Der er særligt fokus på fysisk træning – men holdet er for alle, også for dig der føler, at den gode form er lidt langt væk, og dig der er godt i gang med at holde kroppen sund og stærk. Lærere: Tine Laulund, Thomas Bjerre, Lone Friis, Dorte Storm og Ulla Kronel.

Kursusforløbet er en del af temakurset Sundhed i den 3. alder og kører samtidig med forløbet Sund i livets sensommer.

Datoer og priser

Hold 2
13 dage fra 16. februar til 1. marts 2025
Enkeltværelse: 8.200 kr.
Dobbeltværelse: 14.800 kr.
Dagskursist: 6.200 kr.

Læs mere

Sund i livets sensommer

Her har vi særligt fokus på den mentale sundhed. Hvordan får og bevarer man et godt og meningsfuldt ældreliv og vænner sig til nye vilkår – hvor man ikke længere er på arbejdsmarkedet, ikke kan, hvad man kunne engang, og måske endda må gøre det uden en ægtefælle man har levet sammen med i mange år.

Vi taler om at være alene og holde hjernen frisk og kreativ alligevel. Vi undersøger også strategier for at bryde ud af alene-heden, vi diskuterer med hinanden, får inspiration og lærer af hinandens erfaringer. Lærer: Pernille Fenger

Kursusforløbet er en del af temakurset Sundhed i den 3. alder og kører samtidig med forløbet Sund krop.

Datoer og priser

Hold 2
13 dage fra 16. februar til 1. marts 2025
Enkeltværelse: 8.200 kr.
Dobbeltværelse: 14.800 kr.
Dagskursist: 6.200 kr.

Læs mere

Bridge

På dette bridgekursus får du både trænet meldinger, konventioner, spil og modspil, og du spiller selvfølgelig en masse bridge. Samtidig lærer du om bridgens historie, psykologi og kultur – og finder ud af, hvorfor det er så sundt at spille bridge. Underviseren er Jacob Røn, der bl.a. skriver artikler i magasinet Dansk Bridge og lever af at undervise i bridge. Han er tidligere landsholdsspiller og landstræner og har skrevet bøger om bridge. Oplys ved tilmelding, om du er nybegynder, let øvet eller rutineret spiller. Lærer: Jacob Røn

Kursusforløbet kører både på Hold 5 og 29. På Hold 5 kører bridge samtidig med forløbene Hjernegymnastik og Erindringsværksted. På Hold 29 samtidig med Blomsterbinding, Svenske viser og Ekspressivt akrylmaleri.

Datoer og priser

Hold 5
6 dage fra 23. til 29. marts 2025
Enkeltværelse: 5.700 kr.
Dobbeltværelse: 10.600 kr.
Dagskursist: 4.100 kr.

Læs mere

 

Hold 29
6 dage fra 9. til 15. november 2025
Enkeltværelse: 5.700 kr.
Dobbeltværelse: 10.600 kr.
Dagskursist: 4.100 kr.

Læs mere

 

Hjernegymnastik

På dette kursusforløb får du trænet din hjerne på alle mulige måder. Vi skal træne hjernen i de processer, den er skabt til at udføre som vores bindemiddel til kroppen og omverdenen, og det gør vi ud fra alt, hvad videnskaben ved om hjernetræning. Vi skal udfordre balancen, koordinationsevnen og styrke motorikken; vi skal nyde godt af fællessangens gavnlige virkninger, øve hukommelsen og skabe gode hjernevaner, du kan få med dig hjem.
Lærer: SMART-instruktør Thomas Bjerre

Kursusforløbet kører samtidig med forløbene Bridge og Erindringsværksted.

Datoer og priser

Hold 5
6 dage fra 23. til 29. marts 2025
Enkeltværelse: 5.700 kr.
Dobbeltværelse: 10.600 kr.
Dagskursist: 4.100 kr.

Læs mere

Hatha-yoga

I hatha-yoga arbejdes der med fysiske øvelser, som tager udgangspunkt i styrke, smidighed og balance og påvirker både muskler, led, organer og bindevæv. Vi forsøger at få kontrol over den fysiske krop ved at praktisere yogaens mange øvelser og skabe balance både fysisk og psykisk. Du lærer at trække vejret fuldt og roligt igennem ved dybe ind- og udåndinger. Det er bl.a. med til at øge din modstandskraft og give en oplevelse af indre ro og balance. Vi arbejder med hjælpemidler som hasebånd, klodser og yogapøller, så øvelserne kan tilpasses kroppen. Øvelserne varierer mellem liggende, siddende og stående øvelser. Undervisningen er for både nybegyndere og øvede og for kvinder og mænd. Lærer: Lone Friis

Kursusforløbet kører både på Hold 6, 19 og 28 af seks dages varighed og på Hold 13 af fem dages varighed. På Hold 6 kører yoga samtidig med forløbene Kor og Kirker, klostre og kalkmalerier, på Hold 13 samtidig med Sydhavsøerne Classic og Golf, på Hold 19 samtidig med Alt det dejligste på Sydhavsøerne og på Hold 28 samtidig med Dansk politik lige nu og Det digitale Danmark, herunder digital sikkerhed.

Datoer og priser

Hold 6
6 dage fra 30. marts til 5. april 2025
Enkeltværelse: 5.700 kr.
Dobbeltværelse: 10.600 kr.
Dagskursist: 4.100 kr.

Læs mere

 

Hold 13
5 dage fra 9. til 14. juni 2025
Enkeltværelse: 5.200 kr.
Dobbeltværelse: 9.700 kr.
Dagskursist: 5.650 kr.

Læs mere

 

Hold 19
6 dage fra 10. til 16. august 2025
Enkeltværelse: 5.700 kr.
Dobbeltværelse: 10.600 kr.
Dagskursist: 4.100 kr.

Læs mere

 

Hold 28
6 dage fra 2. til 8. november 2025
Enkeltværelse: 5.700 kr.
Dobbeltværelse: 10.600 kr.
Dagskursist: 4.100 kr.

Læs mere

Seniordans

Vi danser Europa rundt: et nyt land eller område hver dag. Vi skal til Norden, Tyskland, Storbritannien, Frankrig og Østrig. Lægevidenskaben fortæller, at 150 minutters dans om ugen reducerer depression, angst og stress. Vi er helt enige, det giver livsglæde at danse. Hvis du mangler en partner at danse med, er det slet ikke noget problem i seniordans, hvor man danser rød og blå i stedet for mand og kvinde. Få en smagsprøve på højskolelivet og dans seniordans!
Lærere: Birte Jakobsen og Astrid Johansen.

Kursusforløbet Seniordans er en del af temakurset Europa rundt kører samtidig med forløbene Historie og Litteratur.

Datoer og priser

Hold 8
5 dage fra 21. til 26. april 2025
Enkeltværelse: 5.200 kr.
Dobbeltværelse: 9.700 kr.
Dagskursist: 3.650 kr.

Læs mere

Naturlig bevægelse for krop og sind

Moderne træning er ikke Kaptajn Jespersen-gymnastik, der arbejder mod naturen. I dag ved man, at god træning lader sig inspirere af kroppens naturlige bevægemønster og både vedrører krop og sjæl. På dette kursusforløb skal du både dyrke yoga, mindfulness, meditation, gong, Gotvedgymnastik og træne i naturen. Lærer: Tine Laulund

Kursusforløbet er en del af temakurset Naturen som inspirationskilde og kører samtidig med forløbene Skriveværksted, Kunstværksted og Ud i naturen.

Datoer og priser

Hold 9
13 dage fra 27. april til 10. maj 2025
Enkeltværelse: 8.200 kr.
Dobbeltværelse: 14.800 kr.
Dagskursist: 6.200 kr.

Læs mere

Kommunikation og konflikter

Konflikter er en helt almindelig del af livet – hverdagen er ofte fyldt med sammenstød fra de små sammenstød i køen i Føtex til de store, hvor vigtige relationer til venner og børn risikerer at gå i stykker. På kursusforløbet her ser vi nærmere på, hvordan vi kan skabe forandring hos og selv og andre ved at øve os i en kommunikation, der inviterer til forståelse og kærlighed, ikke til krig. Lærer: Malene Bjerre

Kursusforløbet er en del af temakurset Kommunikation og relationer kører samtidig med forløbene Thomas & Monopolet og Kommunikation gennem skærmen.

Datoer og priser

Hold 24
6 dage fra 28. september til 4. oktober 2025
Enkeltværelse: 5.700 kr.
Dobbeltværelse: 10.600 kr.
Dagskursist: 4.100 kr.

Læs mere

Kommunikation gennem skærmen

Har du fået en smartphone eller tablet, men mangler hjælp til at komme i gang? På dette kursus lærer du de grundlæggende funktioner, så du hurtigt kan blive fortrolig med din enhed. Tablets og mobiltelefoner er næsten lige så kraftfulde som computere, men meget mere praktiske og nemme at bruge – når du først kender grundprincipperne. Vi gennemgår alt fra de basale funktioner til smarte tips, der kan gøre hverdagen både sjovere og lettere. Du lærer også om Facebook og Instagram og andre sociale medier. Vi fokuserer på at navigere i sociale medier på en måde, der fremmer positiv og konstruktiv interaktion. Medbring din egen telefon eller tablet. Oplys ved tilmelding, hvilket mærke din telefon eller tablet er. Lærer: Pernille Fenger. 

Kursusforløbet er en del af temakurset Kommunikation og relationer kører samtidig med forløbene Thomas & Monopolet og Kommunikation og konflikter.

Datoer og priser

Hold 24
6 dage fra 28. september til 4. oktober 2025
Enkeltværelse: 5.700 kr.
Dobbeltværelse: 10.600 kr.
Dagskursist: 4.100 kr.

Læs mere

Kirke, tro og kristendom

Kristendommen har været helt afgørende for os i den vestlige verden – vores måde at tænke på, indretningen af samfundet, vores kunst og kultur, ja, hele vores identitet. Derfor dykker vi ned i kristendommens historie, sprog, fortællinger og salmer. Vi besøger kirker og ser film, der aldrig var blevet lavet uden det, der er blevet kaldt den største af alle bøger: Bibelen. Kursusleder: Thomas Bjerre.

Datoer og priser

Hold 25
6 dage fra 5. til 11. oktober 2025
Enkeltværelse: 5.700 kr.
Dobbeltværelse: 10.600 kr.
Dagskursist: 4.100 kr.

Læs mere

Kærlighed i den 3. alder

Kærlighed i seniorlivet kan tage mange former, og det er aldrig for sent at opleve eller genopdage den. Måske har du allerede haft betydningsfulde relationer, eller måske søger du en dybere forståelse af, hvad kærlighed kan være i denne livsfase. På kurset udforsker vi kærlighedens mange facetter, herunder hvordan tidligere partnere har formet vores syn på kærlighed, og hvordan vi kan bevare de dyrebare minder, samtidig med at vi åbner os for nye oplevelser. Undervejs deler vi vores refleksioner og ønsker for fremtiden – med fokus på at blive ved at udvikle os og have det godt. Lærer: Pernille Fenger

Kursusforløbet er en del af temakurset Kærlighed kører samtidig med forløbene Kærlighed på film og Kærlighed til naturen.

Datoer og priser

Hold 26
6 dage fra 12. til 18. oktober 2025
Enkeltværelse: 5.700 kr.
Dobbeltværelse: 10.600 kr.
Dagskursist: 4.100 kr.

Læs mere

Livskraft

Livskraft er evnen til at klare sig og overleve under de særlige vilkår i de omgivelser, vi befinder os i. Og i decembermørket kan vi godt bruge lidt af den. Vi skal undersøge, hvor vi henter håb og livsmod – i naturen, musikken, litteraturen og i vores eget sind. Vi skal vinterbade, synge, grine og læse nyheder på den håbefulde måde. Og så får vi besøg af mennesker, hvis vej gennem livet har lært dem at holde humøret oppe, og teologen og debattøren Sørine Gotfredsen, der mener, at livskraft er det, der gør os til mennesker. Kursusleder: Malene Bjerre

Datoer og priser

Hold 31
6 dage fra 30. november til 6. december 2025
Enkeltværelse: 5.700 kr.
Dobbeltværelse: 10.600 kr.
Dagskursist: 4.100 kr.

Læs mere

Oversigt over alle vores kurser

Vil du gerne på højskole, men er du i tvivl om, hvad du skal vælge? Vi har samlet alle vores kommende hold på én side, så du hurtigt kan danne dig et overblik over, hvilke fag vi tilbyder.

NYHEDSBREV

Få vores nyhedsbreve med gode tilbud og nyt om livet på højskolen.

BESTIL KATALOGET FOR 2025

Hvordan vil du have kataloget?

Kontakt

Højskolen Marielyst
Bøtøvej 2, 4873 Væggerløse
Mail: kontor@hsmarielyst.dk
Telefon: 54 13 63 61
Telefontid kl. 9.30-12.30
Mandag, tirsdag, torsdag og fredag
CVR-nr.26139058
En del af Højskolerne