Kursus til marts
Hold 5 fra 13. til 26. marts
For fjerde år holder vi i 2022 vores populære kursus Dansk politik lige nu med skolens forstander, Christian Schou som kursusleder.
Vi holder kurset to gange – første gang i marts og anden gang i oktober/november, og begge gange byder kurset på en unik mulighed for at gå i tæt dialog med en lang række forskellige politikere om de helt aktuelle problemstillinger på den politiske scene.
Konceptet er ganske simpelt: På hver kursusdag, undtagen den første og sidste dag, får vi besøg af et folketingsmedlem, som vi i to timer tager en uformel snak med om både deres person, deres politiske drivkraft – og hvordan de ser de aktuelle udfordringer i Folketinget. Det er en form, som deltagerne på de hidtidige udgaver af kurset har sat stor pris på: Her er ingen lange kedsommelige indledende oplæg – hele formiddagen er formet som en god lang samtale, hvor alle kan komme til orde. Flere deltagere på kurserne har efterfølgende sagt, at kurserne har kureret dem for deres politikerlede, fordi de netop gennem dialogen har fået en ny forståelse og indsigt i de forskellige politikeres tankesæt og væremåde.
På kurset er der ialt 9 undervisningsdage, hvor første og sidste dag står kursuslederen for. Mandag den 21. marts tager vi på udflugt til Christiansborg med frokost i Snapstinget, rundvisning og samtale med Mogens Jensen i Socialdemokratiets gruppeværelse, omgivet af Jakob Brostrups nye, kæmpe malerier.
Kursusleder er som nævnt højskolens forstander, Christian Schou, der har tilbragt 10 år på Christiansborg som politisk journalist for DR.
På kurset i marts gæster følgende MF’ere kurset:
Mads Fuglede, Venstre
Rosa Lund, Enhedslisten
Mogens Jensen, Socialdemokratiet
Uffe Elbæk, De Grønne
Lars Boye, Nye Borgerlige
Søren Espersen, Dansk Folkeparti
Samira Nawa, De radikale
Gæsterne på kurserne i 2019, 2020 og 2021 har været:
Anne Valentina Berthelsen, SF
Christian Juhl, Enhedslisten
Claus Hjort Frederiksen, Venstre
Holger K. Nielsen, SF.
Jette Gottlieb, Enhedslisten
Joachim B. Olsen, Liberal Alliance
Karen Ellemann, Venstre
Kasper Roug, Socialdemokratiet
Kathrine Olldag, de radikale
Kirsten Normann Andersen, SF
Lars Løkke Rasmussen, De moderate
Lennarts Damsbo, Socialdemokratiet
Marcus Knuth, Venstre (dengang han besøgte kurset)
Marie Krarup, Dansk Folkeparti
Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti
Naser Khader, løsgænger,
Ole Birk Olesen, Liberal Alliance
Pelle Dragsted, Enhedslisten
Rasmus Stoklund, Socialdemokratiet
Rene Christensen, Dansk Folkeparti,
Sten Knuth, Venstre
Søren Pape Poulsen, de konservative
Søren Søndergaard, Enhedslisten
Kontakt
Højskolen Marielyst
Bøtøvej 2, 4873 Væggerløse
Mail: kontor@hsmarielyst.dk
Telefon: 54 13 63 61
Telefonen er åben alle
hverdage 9:30 til 12:30.