23-2019: Naturmaleri – Din musik – Politik – Nettet d. 6/10 – 19/10

DKK 6,600.00DKK 11,600.00

2 uges kursus med valgfag om formiddagen

Pris i enkeltværelse 6600,-
Pris 2 personer i dobbeltværelse 11600,-

Husk: Du kan bestille bustransport til/fra højskolen længere nede på siden.

Ryd
Varenummer (SKU): 23-2019 Varekategori: Tags: , , , , , ,

Description

NATUREN I MALERIET – MALERIET I NATUREN
På dette malerkursus vil vi dyrke naturen, landskabet og lyset omkring Marielyst, når efteråret viser sig fra sin mest farverige side. Er det dårligt vejr, vil vi tage naturen ind i tegnelokalet. Du vil møde mange tilgange til naturen – og mange tilgange til maleri og tegning.
Du vil kunne arbejde med akryl, tegning, oliepastel, akvarel – og lave landart med naturens materialer. Gæstelærer undervejs vil være Dorthe Wolff Sørensen. Max. 16 deltagere.
Lærer: Kåre Lind

DIN MUSIK – MIN MUSIK
Musiksmag kan ikke diskuteres, siger mange. Men det er præcis, hvad vi skal på dette kursus.
Du skal møde op med eksempler på musik (CD, DVD eller på internettet), som du kan lide og være parat til over for de øvrige kursister at forklare hvorfor. Sammen hører vi musikken og taler om, hvorvidt vi kan lide det eller ikke. Og ikke mindst hvorfor. En samtale, som også fører os til at dykke ned i historiske og/eller tekniske detaljer om komponist/musiker og musikkens indhold.
Ideen er at blive skarpere på de mange forskellige elementer et stykke musik består af og som er med til at afgøre, om du kan lide det eller ej. Ideen er også at åbne sindet og prøve at finde kvaliteterne i musik, som du ikke umiddelbart kan lide og få strukket ørerne!
Ordstyrer og musikresearcher: Peter Søvad

DANSK POLITIK LIGE NU
Fra den politiske sæson begyndte efter sommerferien i 2018 har de politiske partier været stærkt optagede af at få sig positioneret til det næste valg, som kommer senest i juni 2019.
”Dansk politik lige nu” er et nyt kursus på højskolen og som vi afvikler to gange i 2019. På kurset i oktober er valget overstået, og den nye regering har netop åbnet Folketinget for det kommende år og har fremlagt sine planer.
Vi ser på valgkampens forløb og skal dykke ned i de afgørende stunder, som altid opstår i en valgkamp, og hvor valget reelt bliver afgjort. Vi skal også se på, om den nye regerings planer harmonerer med, hvad den lovede i valgkampen, eller om den allerede er på vild flugt fra sine valgløfter. Som på kurset i februar får vi besøg af en række politikere og skal sammen med dem studere kampen om magten på Christiansborg.
Lærer: Christian Schou

VELKOMMEN PÅ NETTET
Finder du det svært at færdes på internettet, er dette kursus for dig. Vi går frem skridt for skridt, så du bliver tryg ved alle trin af at bruge en computer/tablet til at udforske nettet – fra at tænde computeren, logge dig på, åbne netbank og e-boks til at søge informationer om rejsetider, billetkøb, vejret etc. og gå på Facebook. Du vil også lære, hvordan du opsætter, sender og modtager e-mails. Max. 12 deltagere. Lærer er Jan Borre.

Yderligere information

Værelsestype

Enkeltværelse, Dobbeltværelse

Kursus 1. person

Naturen i maleriet – maleriet i naturen, Din musik – min musik, Dansk politik lige nu, Velkommen på nettet

Kursus 2. person

INGEN, Naturen i maleriet – maleriet i naturen, Din musik – min musik, Dansk politik lige nu, Velkommen på nettet

Du kunne også være interesseret i...