Spændende ny arkitektur? Eller endnu en rædselsfuld bygning? 2-ugers kursus om moderne arkitektur

Er du træt af, at alle nye bygninger i Danmark er firkantede kasser? Et oprør mod den moderne arkitekturs firkantede kasser er på vej i Skandinavien i disse år. Men ikke alt nyt er grimt – og ikke alt gammelt byggeri er flot og bevaringsværdigt.

Bliv klogere på de arkitektoniske overvejelser bag nutidens byggeri og få kvaliciferet ammunition til at kunne deltage i de mange diskussioner, vi danskere i disse år går og fører med hinanden, når vi ser nybyggeri. Det er altid godt at kunne begrunde sine synspunkter med andre argumenter end, at “jeg synes bare det er grimt”.

På dette kursus vil arkitekt Mikkel Thomas Christensen tage dig med på en rejse gennem den vestlige verdens moderne arkitektur. Vi finder forbindelseslinjerne mellem de forskellige strømninger i arkitekturhistorien som fx Bauhausskolen i 1920’ernes Tyskland og til nutidens udtryk. Hvorfor ser en iPhone ud, som den gør? Hvorfor maler vi vores vægge hvide? Og hvorfor er arkitekterne så glade for store, firkantede kasser?

Kurset giver også en introduktion til stilhistoriens grundelementer, og hvordan de spiller en særlig rolle i både byplaner, huse og i de designobjekter, vi omgiver os med.

På to ture vil vi se nærmere på udvalgte nybyggerier. Og vil gå på byvandring i Marielyst for at se på de vellykkede og mindre vellykkede nye sommerhuse, som områdets byder på.

Fokus på arkitekturen fylder cirka halvdelen af undervisningstiden ud. Den anden halvdel går med klassisk højskole: Fællessang, inspirerende foredrag om emner, som du aldrig havde forestillet dig kunne interesse dig, masser af hyggeligt samvær med nye mennesker og hver dag lækre måltider morgen, middag og aften.

Lærer: Mikkel Thomas Christensen.

 

Find det konkrete program for holdet her 

Klik her for pris og tilmelding

Hold 20 fra 28/8 til 10/9 2022

Kontakt

Højskolen Marielyst

Bøtøvej 2, 4873 Væggerløse

Mail: kontor@hsmarielyst.dk

Telefon: 54 13 63 61

Telefonen er åben alle

hverdage 9:30 til 12:30.

 

CVR-nr.26139058

FÅ 2022-KATALOGET TILSENDT MED POSTEN