Sådan er undervisningen bygget op og struktureret. Du skal have mindst 21 timers undervisning om ugen

Undervisningen varetages af endog meget kompetente lærerkræfter. Vi har bl.a. fastansat en musiklærer, en magister i litteratur, en biolog og en historielærer. Ligesom vi jævnligt gør brug af relevante gæstelærere, herunder kunstnere og musikere.

Højskolens særkende er, at der næsten på alle kurser er flere valgmuligheder på de enkelte hold om formiddagen. Hos os er det muligt at tage på højskole med ægtefællen eller en god ven eller veninde, selvom I har vidt forskellige interesser.

Formiddagsundervisningen er forbeholdt obligatorisk temaundervisning. Her vælger man et fag, som man følger på hele kurset. Vi har dog også kurser, hvor der er et tema for alle, f.eks. musik, mad, “Sommerhøjskole” og “Strejftog på Sydhavsøerne”.

Om eftermiddagen er det kreative værksted som regel åbne med forskellige tilbud. Parallelt med de kreative tilbud er der altid foredrag eller andre aktiviteter.

Hver morgen tilbyder vi motion en halv time for de morgenfriske, og vi arrangerer også forskellige former for fælles gåture i omegnen. I sommermånederne gå vi med til stranden, hvis du vil have en morgendukkert.

Undervisningsformen er for en stor del foredrag. Man bliver ikke hørt i lektien og der kan sagtens være debat. På nogle hold skal du bidrage og medbringe egne oplevelser, yndlingsmusiknumre og lignende, som I vender sammen i undervisningen.

Undervisningen foregår dels i undervisningslokalerne, hvor vi har teleslynge og alt i AV-udstyr, og dels rundt i huset, f.eks. om kunst. Vi er også udendørs, i parken om fugle og kunst, ved stranden, på diget, i skoven om naturen, flora og fauna. I de kreative fag foregår undervisningen i værkstederne og udendørs.

Det er fortrinsvis skolens egne lærere, der underviser, men vi får også besøg af mange gæstelærere, der er fagfolk indenfor forskellige temaer og emner.
De lærere, der ikke er nævnt som valgfags- eller værkstedslærere, vil ofte have enkeltstående foredrag på holdet.

Læs her om de forskellige lærere og deres fag.

 

 

Jan Borre, skolens it-lærer (i midten) i færd med at løse et smartphone problem for et par kursister

Hvert kursus har et gennemgående tema, som kan afspejle sig i et eller flere af valgfagene, men ellers bliver det belyst i foredrag og øvrige arrangementer. Temaet ”fylder” fra 8 helt op til 15 lektioner pr. uge. F.eks. filmhold, seniordans og bridge.

På stort set alle kurser er der om formiddagen 2 – 4 valgfag , som man skal vælge ét af og følge i 8-10 lektioner pr. uge.

Ud over kursets tema og valgfagene er der altid flere muligheder for at lytte til enkeltstående foredrag og mange forskellige emner indenfor lokalhistorie, kulturhistorie, litteratur, samfundsfag, historie, kunst, natur, politik, mytologi, musik, film og / eller dagsaktuelle emner. Det vil være forskelligt fra kursus til kursus, hvilke emner der bliver taget op.

Som kursist sammensætter man selv sit program ud fra de mange valgmuligheder, der er. Der er undervisningstilbud i 40 – 45 lektioner om ugen, flere er sideløbende, så der er meget at vælge imellem. Man skal deltage i minimum 28 lektioner pr. uge, svarende til 21 timers undervisning pr. uge.

Værkstedet er åben stort set alle eftermiddage (mandag, tirsdag, torsdag, fredag). Derudover kan værkstedsfag være et valgfag om formiddagen.

Kontakt

Højskolen Marielyst

Bøtøvej 2

4873 Væggerløse

Cvr.Nr.26139058

Telefon: 54 13 63 61

Kontortid: 10:00 – 12:00

og 13:00 – 15:00, dog kun

14:00 om fredagen.