Vi ser tilbage på Seniorfestivalen

Fantastiske koncerter, glade festivalgæster og oplagte musikere og oplægsholdere. Godt en måned efter Seniorfestivalen har vi stadig den helt specielle festivalstemning i frisk erindring.

I to dejlige dage i juli deltog godt og vel 2000 seniorer i et overflødighedshorn af musik, talks, debatter, foredrag og dans. Der var stående bifald til Keld & Hilda, som hev en gæv kvinde op på scenen for at synge for, der blev danset til Henning Stærk, der legede yoyo med mikrofonen på imponerende vis og sunget med på ørehængere som ”Sikken dejlig dag det er i dag” af Stig Møller. Kaffen sørgede for at varme os i brisen på dag 1, og fadøllene kølede os ned i solen, som kiggede frem på dag 2 – præcis som det skal være til en festival.

Seniorfestivalen vender tilbage i 2023

På højskolen ser vi tilbage på dette års seniorfestival med stor tilfredshed over, hvordan det hele forløb. Vi ser også frem til den næste, som vi har fået ”go” til fra bestyrelsen. Vi er allerede så småt i gang med at se på musikken og satser på at løfte sløret for de første navne inden længe og gerne inden billetsalget starter den 1. oktober. Så sæt allerede nu kryds i kalenderen den 26. og 27. juli 2023, når vi igen byder på to fantastiske dage for seniorer til Seniorfestivalen 2023.

Du kan følge med i planlægningen af Seniorfestivalen her på hjemmesiden, efterhånden som aftalerne falder på plads. Indtil da kan du nedenfor nyde et udvalg af billeder fra to dejlige dage fra Seniorfestivalen i år.

Kø ved indgangen
Glade publkiummer
Interview mellem Hans Chr. Andersen og Jytte Abildstrøm
Dansende festivalgæster
Debat på Lille Scene
Koncert med Marys Men
Koncert med Marys Men
Glade publikummer
Interview mellem Hans Jørgen Møller og Sonja Oppenhagen
Hans og Jonas fra Blueskartellet
Dorthe Kollo sammen med Keld og Hilda backstage
Tip et hit med Karin og Klaus
Frivillig hjælper i ølvognen
Christian Schou bliver interviewet til TV2 ØST
Glade publikummer
Dothe Kollo og Klaus fra The Servants
Gæster rundt om søen
Stig Møller
Glade publikummer
Gæster rundt om søen
Koncert med Burnin Red Ivanhoe
Jannie og Christian trækker aftenens vinder
Glade publikummer
Koncert med Daimi & Louisiana Jazzband

Kontakt

Højskolen Marielyst

Bøtøvej 2, 4873 Væggerløse

Mail: kontor@hsmarielyst.dk

Telefon: 54 13 63 61

Telefonen er åben alle

hverdage 9:30 til 12:30.

CVR-nr.26139058

FÅ 2022-KATALOGET TILSENDT MED POSTEN