Hold 2026-06A: Irland på Marielyst – med rejse til Irland 15.3.-26.3.

16.450,00 kr.31.900,00 kr.

Seks spændende højskoledage om Irland efterfuldt af flyrejse til den grønne ø. Prisen er inkl. én kuffert pr. person.

Vælg værelse og tilkøb bustransport til/fra højskolen med stop i Sjælør, Høje Taastrup og Køge Nord (400,- retur). Se bustider HER.

OBS. Den angivne pris for dagskursister gælder for enkeltværelse på rejsen. Hvis I er to, der ønsker at være dagskursister og dele dobbeltværelse på rejsen, er prisen 13.800 pr. pers. I kan ikke bestille dagskursistpladser med dobbeltværelse her; ring i stedet til vores kontor på telefon 54 13 63 61.

Enkeltværelse: Få ledige

0,00 kr.



Beskrivelse

Irland på Marielyst – med rejse til Irland

OBS. Hvis du kun ønsker at følge Irlandskurset på højskolen og ikke skal med på rejsen, skal du booke opholdet her i stedet: Hold 2026-06: Irland på Marielyst

Tag med til Irland og oplev musik, historie og kultur helt tæt på. Efter seks intense dage med Irland på Højskolen Marielyst kan du forlænge oplevelsen med en femdages rejse til det nordlige Irland. Her dykker vi endnu dybere ned i den irske kultur og historie – dér, hvor den leves og mærkes.

Sammen med den erfarne Irlandsekspert historiker Claus Hebor og højskolens egen Peter Søvad flyver vi vestpå for at opleve Irland gennem musik, smagsoplevelser og møder med de mennesker, der har formet landets dramatiske historie.

Vi skal:

  • Lytte til traditionel irsk musik på lokale pubber, hvor stemningen er lige så vigtig som tonerne.
  • Smage på den ædle irske whisky og høre om dens stolte traditioner.
  • Gå i historiens fodspor gennem Nordirlands storslåede landskaber og byer.
  • Møde lokale beboere, der giver os et personligt indblik i livet i Nordirland før og efter konflikten.

Turen giver et enestående perspektiv på Irland – fra musikkens sjæl til historiens vingesus.

Se hele det detaljerede og spændende rejseprogram

Læs mere om vores rejsearrangør

Højskoleophold inden rejsen

Inden rejsen skal du på højskoleophold, hvor du skal vælge mellem tre fag på højskolen:

Irsk sammenspil
Den irske folkemusik er fyldt med energi, fortællinger og fællesskab. Fra livlige reels og jigs til smukke ballader har musikken været hjertet i irsk kultur i århundreder – både på pubberne og i de store koncertsale. Samtidig har den irske musik tætte bånd med bl.a. amerikansk bluegrass, country og folk. Vi dykker ned i den traditionelle irske musiktradition gennem sammenspil, improvisation og masser af musikalitet. Uanset om du spiller violin, guitar, fløjte, harmonika, bodhrán eller synger, er der plads til dig! Vi arbejder med den særlige spilleteknik, ornamentering og den helt unikke groove, der kendetegner irsk musik. Vi slutter ugen af med en ægte irsk session, hvor vi fejrer musikken og fællesskabet. Lærer: Peter Søvad

Irsk litteratur og film
Nogle af de største forfattere er irere – tænk bare på James Joyce, Oscar Wilde og i vores dage Sally Rooney. Og på filmsiden er der også store oplevelser at hente. Landets dramatiske historie har inspireret til en lang række både historiske og socialrealistiske dramaer og dokumentarfilm. På kurset dykker vi ned i det kulturelle Irland og ser nærmere på, hvordan irske forfattere og filmskabere skildrer både det moderne og det historiske Irland – og hvad det fortæller os om landet og dets folk. Lærer: Søren Boy Skjold

Irlands historie
Irland er et land med en dramatisk og fascinerende historie. Fra keltiske høvdinge og vikingeinvasioner til britisk kolonistyre, sultkatastrofen og den lange kamp for uafhængighed. I det 20. århundrede har Irland gennemlevet borgerkrig, konflikt i Nordirland og en imponerende økonomisk og kulturel genopblomstring. Vi dykker ned i Irlands turbulente fortid og ser på, hvordan den har formet landet i dag. Lærer: Casper Dalboe

Det sker der også:

  • Gotvedgymnastik alle hverdage fra kl. 7.30 – 8.00, så medbring tøj, du kan bevæge dig i.
  • Efter eftermiddagskaffen er der typisk fælles foredrag, gåture eller andet på tværs af valgfagene
  • Tirsdag den 17. fejrer vi Skt. Patricks dag med vores husorkester Mary’s Men
  • Onsdag d. 18.3. er der festmiddag med treretters menu og underholdning

Det detaljerede program følger.