Beskrivelse
Fra arbejdsliv til seniorliv
Hvordan former vi den næste fase af livet, når arbejdslivet slutter? Dette højskolekursus om seniorliv, der er udviklet i samarbejde med Faglige Seniorer, giver inspiration og værktøjer til en meningsfuld overgang til seniorlivet. Kurset henvender sig specielt til dig, der er tæt på eller har taget hul på pensionisttilværelsen.
Nye muligheder til dit seniorliv
Vi dykker ned i erfaringerne fra arbejdslivet, udforsker nye muligheder og hører oplæg fra spændende foredragsholdere. Musik, fællesskab og god mad sætter rammen, og vi besøger både Nakskov og Danmarks største byggeprojekt ved Femern. Kursusleder: Casper Dalboe
Det sker der også:
- Gotvedgymnastik alle hverdage fra kl. 7.30 – 8.00, så medbring tøj, du kan bevæge dig i.
- Onsdag d. 4.2. er der festmiddag med treretters menu og underholdning
- Torsdag d. 5.2. holder Lizette Risgaard foredrag med udgangspunkt i sin bog Min version
- Fredag d. 6.2. fortæller tidligere SF-minister Ole Sohn om sin vej fra sømand til Christiansborg.
Det detaljerede program følger