Hold 2024-28: 1 uges kursus med 4 valgfag d. 11/11 – 16/11

3.650,00 kr.9.700,00 kr.

 

1 uges kursus med valgfag som du følger på hverdage i tidsrummet kl. 10 – 15

Herunder vælger du valgfag og værelse og du har mulighed for at tilkøbe vores bustransport til/fra højskolen med stop Sjælør, Høje Taastrup og Køge Nord (380,- retur).

Pris i enkeltværelse 5200,-

Pris i dobbeltværelse for 2 personer 9700,-

Pris som dagskursist 3650,- (du deltager i alt, men har ikke et værelse og overnatning)

Se bustider HER.

0,00 kr.



Beskrivelse

Vælg mellem:

Hatha yoga

Vil du kræse om både krop og sind, er yoga ideelt. I Hatha yoga arbejder vi med at få kontrol over vores krop og åndedræt gennem yogaens mange klassiske øvelser. Yogaøvelserne gør dig smidig og styrker dine muskler, led, organer og dit bindevæv, mens åndedrætsøvelserne tilfører kroppen ny energi og giver dig en oplevelse af nærvær, indre ro og balance. Undervisningen er bygget op i faser, således at din krop indstiller sig på yoga. Vi slutter af med en dejlig omgang afspænding, så øvelserne kan få lov til at forplante sig i krop og sind. Lærer: Lone Friis.

Klog på sprog

Vores sprog og evnen til at kunne tale og skrive er nok den mest særegne egenskab ved os mennesker. Vil du være (endnu) klog(ere) på sprog, så dyk med ned i forskellige sider af sproget, når vi ser på sprogets oprindelse, sproget i hjernen, sprogslægtskab og sprogfamilier. Vi kigger nærmere på det danske sprogs udvikling og går en række ord efter i sømmene under devisen ”Hvorfor hedder det sådan”? Undervejs tager vi desuden pulsen på ord og udtryk, der er oppe i tiden og på dagens dansk og dets forhold til europæiske sprog: Er vores modersmål i fare, eller vil dansk bestå? Lærer: Ole Lauridsen.

Hverdagsfilosofisk salon

Alle kan være med i debatten, når vi tager livtag med de store spørgsmål her i livet – uanset om du har læst tykke bøger eller bare er livsklog og nysgerrig. Vi lægger ud med at se på forholdet mellem individ og eksistens med temaer som tro, lykke, værdier, drifter, kærlighed og meningen med livet. Senere flytter vi fokus til sameksistens – om forholdet mellem individ og samfund: Samfundskontrakten, social kontrol, overvågning, køn og etnicitet, nationalitet, ære og skam, straf og tillid – intet emne er for stort til at blive vendt. Formen bliver korte oplæg om de forskellige temaer og derefter samtale og dialogisk debat i mindre grupper. Lærer: Thomas Bjerre.

Digital fotografering

Med en smartphone eller tablet ved hånden er det blevet lettere at tage gode billeder. Vil du være en rigtig god fotograf, kræver det dog mere end skarpe billeder. Komposition og redigering er også afgørende faktorer for at tage smukke fotos. På kurset ser vi på, hvordan du med blot små forandringer kan tage fremragende fotos – uanset om du bruger din mobil, en tablet eller et egentligt digitalkamera. Vi arbejder med kameraindstillinger i felten og ser på beskæring, farvekorrigering og optimal lagring af dine billeder. Lærer: Jan Borre.

 

Det sker der også :

Morgenmotion alle hverdage fra kl. 7.30 – 8.00, så medbring tøj du kan bevæge dig i.

Efter eftermiddagskaffen er der fælles foredrag, gåture eller andet på tværs af valgfagene.

Efter ankomst mandag d. 11. november er der frokost og derefter fælles introduktion og velkomst

Onsdag d. 13. november er der festmiddag om aftenen med en lækker 3 retters menu.

Torsdag d. 14. november er der en halvdagsudflugt i bus.