Hold 2024-24: 2 ugers kursus med 4 valgfag d. 29/9 – 12/10

6.200,00 kr.14.800,00 kr.

 

2 ugers kursus med valgfag som du følger på hverdage typisk i tidsrummet kl. 10 – 15

Herunder vælger du valgfag og værelse og du har mulighed for at tilkøbe vores bustransport til/fra højskolen med stop Sjælør, Høje Taastrup og Køge Nord (380,- retur).

Pris i enkeltværelse 8200,- / UDSOLGT, men skriv dig gerne op på vores venteliste

Pris i dobbeltværelse for 2 personer 14.800,- / UDSOLGT, men skriv dig gerne op på venteliste

Pris som dagskursist 6200,- (du deltager i alt, men har ikke et værelse og overnatning)

Se bustider HER.

0,00 kr.



Beskrivelse

Vi skal i mange retninger på dette kursus: ud i naturen, ind i musikken, tilbage til antikken og ned i vores skabende hænder.

Der er fire fag på kurset. Vælg mellem:

60’ernes musik

På dette kursus skal vi især beskæftige os med den flodbølge af engelsk og amerikansk rock- og popmusik, som ramte os i begyndelsen af 60’erne. Vi kommer til at høre om The Beatles (naturligvis) og The Rolling Stones, der nærmest blev præsenteret som en slags mørkt modstykke til The Beatles. Men også mange andre navne vil blive nævnt. Bl.a. skal vi se på forudsætningen for 60’ernes musik: 50’ernes amerikanske rock’n’roll. Undervejs vil foretage et strejftog gennem 60’ernes Danmark. Hvad var det egentlig for et årti, musikken blev til i?
Kursusdeltagerne vil blive inviteret til selv at komme med musikalske 60’er-ønsker, så vi kan få en musikalsk dialog om, hvad vi synes var godt og skidt og hvorfor. Musikalsk rejseguide er Peter Søvad

 

Efterårets fugletræk / UDSOLGT, men skriv dig gerne op på vores venteliste

Falster er berømt som destination for fugletræk om efteråret. Over havet ses både ænder, gæs, terner, kjover og vadefugle og over land småfugle, drosler, duer og rovfugle. Især fjeldvåger kan visse år optræde i stort antal, og røde glenter er kendt for at komme glidende i lav højde forbi Gedser Odde. Du får rig lejlighed til at se dem alle på de mange ture ud i felten. Vi skal også forbi fuglestationen ved Gedser til ringmærkning. Er du glad for at kigge på fugle, vil du gerne forstå mekanismerne bag fuglenes træk og lære at kende fuglene i flugten, er dette kursus som skræddersyet til dig. Lærer: Simon Vikstrøm.

 

Antikkens tænkere

Du er inviteret til en filosofiklub, hvor den klassiske dannelse er i fokus. Vi genopfrisker Platon og Aristoteles og ser på gamle græske myter som dem om Ødipus, Odysseus, Sisyfos og amazonerne for sammen at undersøge og diskutere, hvad klassikerne kan fortælle os om vores eget moderne liv. Undervejs på kurset bliver der også god tid til at diskutere og analysere med udgangspunkt i teksterne – helt i filosofiens ånd. Lærer: Casper Dalboe.

 

Filtning / Få pladser tilbage

Filtning er bearbejdning af kartet uld, og på kurset lærer du at arbejde med to teknikker: Nålefiltning og vådfiltning. Med begge teknikker kan du fx fremstille dukker – ulden er superb til at give nisser, trolde og alfer et meget naturligt udtryk, eller hvad med et par bløde hjemmesko. I princippet er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvad man kan lave af sjove figurer og genstande med filtning. Lærer: Ann-Louise Lorentzen.

 

Det sker der også :

Morgenmotion alle hverdage fra kl. 7.30 – 8.00, så medbring tøj du kan bevæge dig i.

Efter eftermiddagskaffen er der typisk fælles foredrag, gåture eller andet på tværs af valgfagene.

Onsdag d. 2. oktober er der festmiddag om aftenen med en lækker 3 retters menu.

Lørdag d. 5. oktober er der en heldagsudflugt.

Søndag d. 6. oktober er der Søndagssalon med refugiegæst og forfatter, dramatiker samt historiefortæller Marie Louise Cornelius om eftermiddagen.