Hold 2024-18: 1 uges kursus med 3 valgfag d. 11/8 – 17/8

4.100,00 kr.10.600,00 kr.

 

1 uges kursus med valgfag som du følger på hverdage typisk i tidsrummet kl. 10 – 15

Herunder vælger du valgfag og værelse og du har mulighed for at tilkøbe vores bustransport til/fra højskolen med stop Sjælør, Høje Taastrup og Køge Nord (380,- retur).

Pris i enkeltværelse 5700,- / UDSOLGT, men skriv dig gerne op på vores venteliste

Pris i dobbeltværelse for 2 personer 10.600,- / UDSOLGT, men skriv dig gerne op på vores venteliste

Pris som dagskursist 4100,- (du deltager i alt, men har ikke et værelse og overnatning)

Se bustider HER.

0,00 kr.



Beskrivelse

Vælg mellem:

Hatha yoga

/ UDSOLGT, men skriv dig gerne op på vores venteliste
Vil du kræse om både krop og sind, er yoga ideelt. I Hatha yoga arbejder vi med at få kontrol over vores krop og åndedræt gennem yogaens mange klassiske øvelser. Yogaøvelserne gør dig smidig og styrker dine muskler, led, organer og dit bindevæv, mens åndedrætsøvelserne tilfører kroppen ny energi og giver dig en oplevelse af nærvær, indre ro og balance. Undervisningen er bygget op i faser, således at din krop indstiller sig på yoga. Vi slutter af med en dejlig omgang afspænding, så øvelserne kan få lov til at forplante sig i krop og sind. Lærer: Lone Friis.

 

Vandring på fem Sydhavsøer

/ UDSOLGT, men skriv dig gerne op på vores venteliste
Kridt skoene og tag med på vandretur på fem af Sydhavsøerne: Askø (plus Lilleø), Fejø, Femø, Lolland og Falster. Vi skal opleve de smukke og forskelligartede landskaber, som de fem øer byder på og indsnuse den særlige ø-atmosfære. Undervejs møder vi mennesker, der af forskellige årsager har valgt at bosætte sig på en lille ø. Vi hører deres historier og får indblik i de specielle vilkår, man som øbo lever under. Dagsturene er på mellem 10 og 16 kilometer. Vi bliver kørt i bus ud/hjem. Medbring rygsæk, regntøj, vandflaske og godt humør. Lærer: Jan Borre.

 

Sydhavsøerne på cykel

/ UDSOLGT, men skriv dig gerne op på vores venteliste
Oplev Sydhavsøerne fra din cykel, når Simon Vikstrøm i førertrøjen fortæller om de spændende natur- og kulturseværdigheder, vi møder på vejen. Vi cykler i et roligt tempo mellem 30 og 40 km dagligt. Nogle dage cykler vi ud fra højskolen og hjem samme dag, mens vi andre dage stiller cyklerne et sikkert sted og bliver kørt i bus hjem sidst på eftermiddagen og hen til den pågældende destination næste morgen. På den måde oplever vi sjældent det samme landskab, og hver cykeltur byder på nye, smukke omgivelser og oplevelser. Medbring egen cykel og eget udstyr. Elcykler er velkomne, men det er trædecyklerne, der sætter tempoet. Kører du med vores bus til skolen fra hovedstadsområdet, er det muligt at få cyklen med i bussen. Lærer: Simon Vikstrøm.

 

Det sker der også :

Morgenmotion alle hverdage fra kl. 7.30 – 8.00, så medbring tøj du kan bevæge dig i.

Efter eftermiddagskaffen er der typisk fælles foredrag, gåture eller andet på tværs af valgfagene.

Onsdag d. 14. august er der festmiddag om aftenen med en lækker 3 retters menu.

Torsdag d. 15. august er der mulighed for at komme ind og se Nykøbing F-revyen, bus/billet koster 350,- (tilmelding på ankomstaftenen)