Beskrivelse
Alt det dejligste på Sydhavsøerne / UDSOLGT
Oplev alt det dejligste, vi har på Sydhavsøerne. Uanset om du er naturelsker, historieentusiast, madøre eller bare søger en helt særlig oplevelse i godt selskab, vil du få minder for livet på dette kursus. Vi skal se herregårde, besøge et kunstmuseum af international klasse, vi skal til både øl og vinsmagning, der er mulighed for at komme i Nykøbing Falster-revyen, og vi skal spise lækker mad tilberedt af lokale råvarer og lære områdets natur og historie at kende. Alt sammen garneret med masser af musik, foredrag og højskolesang.
Det skal vi også:
- Alle hverdage kl. 7 er der morgenbad i Østersøen for de morgenfriske.
- Gotvedgymnastik alle hverdage fra kl. 7.30 – 8.00, så medbring tøj, du kan bevæge dig i.
- Onsdag den 18. juni er der mulighed for at komme til forpremiere på Nykøbing Falster-revyen.
- Torsdag den 19. juni er der festmiddag om aftenen med en lækker treretters menu.