Rejs med os til Dybbøl og Tyskland

 5 dages højskole og 5 dages rejse til grænselandet

Hold 3A: Nordtyskland og Dybbøl
fra 2/3 til 12/3 2025

Priser

Enkeltværelse 14.800 kr.
Dobbeltværelse 26.150 kr.
Dagskursist 13.250 kr.

Klik her tilmelding

Oplev nogle af Danmarkshistoriens storslåede brændpunkter, når vi dykker ned i grænselandets historie og kultur og besøger Dybbøl og Nordtyskland.

Grænselandet Sønderjylland / Nordtyskland er noget helt særligt. Naturen, kulturen og ikke mindst historien. Det danske mindretal i Slesvig består i dag af ca. 50.000 mennesker, som taler både dansk og tysk. Det tyske mindretal på den danske side udgør ca. 15.000 mennesker. De to mindretal er i dag et bevis på, at en grænsedragning kan ske i fredelig sameksistens. Området er foruden historie fuld af fædrelandskærlighed, og på rejsen skal vi besøge mange af de historiske steder, vi skal tale med lokalbefolkningen og opleve kulturen helt tæt på.

Indføring i mentaliteten

Inden vi drager vestpå, starter vi med fem dage på højskolen, hvor vi dykker ned i historien. Vi skal også have en indføring i tyskernes kultur og mentalitet af DR’s Tysklandskorrespondent Michael Reiter, så vi er klædt godt på.

Rejseholdet kører parallelt med Hold 3 med kursusforløbene Lyt til klassiske tyske værker og Kunstskole a la Bauhaus. De tre hold har fælles aktiviteter på skolen. Også maden, sangene og foredragene i løbet af ugen vil have et strejf af grænselandet og Tyskland.

Afgang fredag morgen

Afgang til den fem dages rejse til Nordtyskland og Dybbøl foregår med bus fredag den 7. marts kl. 9.00. Vi sejler over fra Gedser og kører til Flensborg, som udflugterne udgår fra.

På turen skal vi bl.a.:

  • På sightseeing i Rendsborg, en vigtig fæstning i hertugdømmet Slesvig
  • På rundvisning i Friedrichstadt
  • Se Dybbøl Mølle og Sønderborg Slot
  • Besøge Deutsches Museum
  • På byvandring i Flensburg med dansktalende guide
  • På rundvisning på Dannevirke, det tidligere danske forsvarsanlæg
  • Nyde et sønderjysk kaffebord på Folkehjem i Aabenraa
  • Besøge Brødremenigheden – en religiøs menighed i Christiansfeld, som er på UNESCO’s verdensarvsliste

Erfarne undervisere

De to erfarne historielærere og rejseguider, Klaus Bjerre og Casper Dalboe er med dig hele vejen – både hjemme og ude. På skolen kommer du bl.a. også til at stifte bekendtskab med en række af skolens lærere og forstanderparret, Malene Bjerre og Jesper Bertelsen.

Casper Dalboe er med på turen til grænselandet

Casper Dalboe

Casper har en BA i historie med statskundskab som sidefag fra Københavns Universitet. Han har været tilknyttet Højskolen Marielyst i flere år og blev i 2024 fastansat. Han underviser bl.a. i historie og politik.

Klaus Bjerre er med på turen til grænselandet

Klaus Bjerre

Klaus er cand. mag. i historie og samfundsfag. Han arbejder som rejseleder for rejsebureauet Viktors Farmor og har stor erfaring i at formidle engageret og engagerende.

Kontakt

Højskolen Marielyst

Bøtøvej 2, 4873 Væggerløse

Mail: kontor@hsmarielyst.dk

Telefon: 54 13 63 61

Telefontid kl. 9.30-12.30

Mandag, tirsdag, torsdag og fredag

 

CVR-nr.26139058

NYHEDSBREV

Få vores nyhedsbreve med gode tilbud og nyt om livet på højskolen.

Få tilsendt 2025- kataloget