Akuthjælp 1818 = skadestue og lægevagten, hjem før tid, problematiske kursister ...

Hvad gør man og hvor skaffer man hjælp …

 

Akuthjælp ring 1818 og vælg Nykøbing F.

Lægevagten ring 1818 kl. 16.00 – 8.00 vælg Nykøbing F.

 

Falck-kørsel til Nykøbing F. sygehus ring 70 10 20 30 og oplys vores abn.nr. 11 64 460 samt hvad og hvem. Giv kursisten en flaske vand med og sørg for at vedkommende får sin telefon med. Giv forstandere besked om hvem, hvad og hvornår.

 

Sygeplejerske-hjælp til kursisterne – Guldborgsund kommune Team Syd tlf. 54732440. Skal være bestilt gennem egen kommune inden ankomst.

 

Vi har førstehjælpskasser i skabet under telefonen i køkkenet, i grøntrummet i køkkenet, ved kopimaskinen på 1. sal.

 

Procedure ved hjemrejse under et kursus:

Der skal være en meget god grund til, at kursister rejser hjem under et kursus. I princippet mister vi nemlig tilskud og dermed økonomi. Det sker at kursister rejser hjem (eller er på besøg) i en weekend og vender tilbage søndag aften. Her er det blot punkt 1) der er vigtigt at kommunikere.

Når en kursist rejser hjem under et kursus – skal følgende kommunikeres/gøres:

1)Kursisten skal selv give besked i køkkenet.

Hvorfor: For at undgå madspild og for ikke at lave diæt-mad, der ikke bliver spist ex. laktosefrit måltid. Køkkenet skal vide hvem det er og hvor de sidder mhp. planlægning og madlavning.

2) På pedel-tavlen noteres værelsesnummer samt dato og tidspunkt.

Hvorfor: Så ved rengøringskollegerne, hvornår de kan klargøre værelset til rengøringsselskabet kommer efterfølgende lørdag.

3) Nøglen skal afleveres/lægges i receptionen.

Hvorfor: Ved afrejse tjekker vi om alle har afleveret nøgler på tavlen, derfor skal kursisterne IKKE lade nøglen sidde i døren til værelset.

 

Problematiske kursister

Det sker at nogle er for syge, for besværlige eller for uhygieniske og må have en snak eller venlig henstilling. Det tager forstanderne sig typisk af. Det er ofte andre kursister eller oldfruerne der har bidt mærke i en uhensigsmæssig adfærd fx forvirring/begyndende demens, er aggresive eller har svinet helt enormt på værelset. Vi sender ca. 3 – 5 hjem om året, da de skaber alt for mange problemer for de andre kursister eller os.

Er der noget information du savner? Så sig til!

Kontakt

Højskolen Marielyst

Bøtøvej 2

4873 Væggerløse

Mail: kontor@hsmarielyst.dk

Telefon: 54 13 63 61

Man., tirs. og tors.: 10–12 og 13–15

Fredag: 10-12 og 13-14

CVR-nr.26139058