Sådan forløber en typisk højskoledag

Ikke mange dage på højskolen er ens. Dog er der naturligvis en del gennemgående træk. En typisk højskoledag, som den der er skitseret herunder, er grundstammen i et kursusforløb.

Der er ikke temaundervisning i weekenderne og enkelte dage, men derimod tilbud om spændende foredrag eller andre aktiviteter.

Morgenmotion kl. 7.30-8.00

Inden morgenbuffeten tilbyder skolen motion for alle, hvor vi arbejder kroppen igennem, får pulsen op og lidt sved på panden.

Morgensamling i Koncerthuset kl. 9.00-9.45

Hver dag samles vi i den smukke koncertsal til fælles morgensang, vigtige informationer samt dagens inspiration. Musikken fylder meget på højskolen, og der er derfor altid mindst et par musikere på scenen.

Undervisning kl. 10.00-12.00 og 14.15-15.00

Om formiddagen og efter middagsmaden er der undervisning i de obligatoriske valgfag, som er hovedtemaerne i det enkelte kursus. Når du tilmelder dig dit højskolekursus, vælger du dig ind på ét af fagene, som du følger resten af kurset.

På nogle kurser som fx Kirke, tro og kristendom, Livskraft samt sommerhøjskoleopholdene og jul/nytår har vi dog ikke valgfag – der følger alle samme program.

Foredrag og øvrige aktiviteter kl. 15.30-17.15

Efter eftermiddagskaffen og inden aftensmaden er der tilbud om enten foredrag, kreative sysler på værkstedet, yoga, fælles spil i parken eller vandreture i lokalområdet.

Aftenarrangement kl. 19.30 – ca. 21.00

Hver aften er der et arrangement. Det kan være en koncert, et foredrag eller måske en filmforevisning.

Til nogle aftenarrangementer åbner vi koncerthuset for lokalbefolkningen, der betaler entré.

Plads til fri leg

Når der ikke er skemalagte aktiviteter, er der fri leg. Her har du fx mulighed for at mødes med dine medkursister, spille billard eller nogle af de andre spil, vi råder over.

Du kan også tilbringe tiden i højskolens park eller udforske nærområdet på egen hånd.

Tag et smugkig på kursusprogrammerne

Efterhånden som kursusprogrammerne falder på plads, lægger vi dem på hjemmesiden. Her kan du få en fornemmelse af, hvordan dagene på et højskoleophold forløber.

Se oversigten over kursusprogrammerne HER

Følg med i hverdagen på højskolen

Du kan følge med i hverdagen på højskolen på vores Facebookside. Her lægger vi bl.a. også vores kommende, åbne arrangementer op som begivenheder. Vi har også en Facebookgruppe. Her skal du blot anmode om medlemskab. Her er det især dig og de andre kursister, der kan komme til orde og lægge opslag op med billeder fra oplevelserne på skolen.

 

tre glade kvindelige kursister der drikker kaffe i naturen
Publikum der klapper og smiler
Kursister på korkursus i koncerthuset
Kursister drikke kaffe i spisestuen

NYHEDSBREV

Få vores nyhedsbreve med gode tilbud og nyt om livet på højskolen.

BESTIL KATALOGET FOR 2025

Kontakt

Højskolen Marielyst
Bøtøvej 2, 4873 Væggerløse
Mail: kontor@hsmarielyst.dk
Telefon: 54 13 63 61
Telefontid kl. 9.30-12.30
Mandag, tirsdag, torsdag og fredag
CVR-nr.26139058
En del af Højskolerne