Koncerthuset er skolens nerve

Selvom højskolen Marielyst ikke er en musikhøjskole, spiller vi musik fra morgen til aften. Siden vi fik vores eget skønne koncerthus i 2007, som er tegnet af det lokale arkitektfirma Friis Andersen A/S, har vi haft optimale rammer for musikudøvelse.

Den smukke sal, der kan rumme ca. 220 siddende gæster, har en fantastisk akustik. Prikken over i’et er koncerthusets enestående Steinway-flygel, som er rummets naturlige centrum for mange musikalske oplevelser.

Morgensang er altid med musikledsagelse

Vi  starter alle hverdage med en morgensamling, hvor vi som regel synger 4-5 sange fra Højskolesangbogen – naturligvis altid med musikledsagelse fra højskolens musikudøvende fastansatte lærere.

Lærerstaben tæller både en violinist, en blokfløjtespiller, en pianist som også spiller guitar og en lang række andre instrumenter, en pianist og en guitarist.

Hertil kommer de mange musikere og venner af højskolen, der ofte besøger os. Spiller du selv på en instrument, er du velkommen til at tage det med og springe op på scenen til morgensamlingerne sammen med de faste lærere.

Kurser i musik og sang

Med så mange musikalske lærere på skolen, har vi masser af kurser med musik og sang som omdrejningspunkt. Fx om klassisk musik, kor-kurser og kurser med fokus på en bestemt genre eller tidsalder inden for musikken.

Hvert år har vi desuden “spil med”-kurser, hvor du spiller sammen med andre musikglade kursister.

Se vores aktuelle kurser inden for musik og sang

Koncerter og foredrag på alle vores højskoleophold

Vi har mindst én koncert på alle kurser –  oftest flere. Koncerterne kan alt være lige fra klassisk musik, folkemusik og jazz til blues, populærmusik, kor- eller fællessangarrangementer.

Koncerthuset bruges også flittigt til foredrag leveret af både lærerne og eksterne foredragsholdere som fx skuespillere, journalister og forfattere.

Skolens eget husorkester

Vores musikalske lærere har deres helt eget husorkester; Mary’s Men, der spiller irsk folkemusik og den danske udgave, Maries Mænd. Mary’s Men spiller fast til Skt. Patrick’s Day på skolen og giver gerne en koncert på højskolens sommerfestival, Seniorfestivalen.

Spiller du selv?

Er du musiker og vil du og dit evt. orkester/band spille en koncert på højskolen, så kontakt forstander Jesper Lorentz Bertelsen på mail jlb@hsmarielyst.dk. 

 

Højskolens koncerthus set udefra ved tusmørke
Lone og Lukas anretter dessert
Ulf Pilgaard afholdt foredrag på højskolen i 2022
BluesKartellet optræder i højskolens koncerthus

Kontakt

Højskolen Marielyst

Bøtøvej 2, 4873 Væggerløse

Mail: kontor@hsmarielyst.dk

Telefon: 54 13 63 61

Telefonen er åben alle

hverdage 9:30 til 12:30.

 

CVR-nr.26139058

Få tilsendt 2024-kataloget gratis

Nyhedsbrev

Få vores nyhedsbreve med gode tilbud og nyt om livet på højskolen.