Hvad er med i prisen?

Prisen for at deltage i et kursus 5, 6 eller 13 dage er angivet under de enkelte kurser og er altid anført ved hhv. indkvartering i enkeltværelse, indkvartering for 2 personer i dobbeltværelse eller som dagskursist, hvor du ikke har et værelse.

Dermed er der ikke andre tillæg du skal forholde dig til, med mindre du vælger at benytte vores bus med afgang fra hhv. Sjælør, Høje Taastrup eller Køge Nord stationer.

Det er med i kursusprisen:

  • Al undervisning
  • Alle udflugter inklusiv bustransport
  • Frokost på restauranter når vi er på udflugt
  • Entré på museer
  • Koncerter og foredrag i koncerthuset – også når vi fungerer som kulturhus
  • 3 retters festmiddag
  • Alle måltider og mellemmåltider
  • 1 sæt sengelinned
  • 2 stk. håndklæder (pr. person) pr. uge

Drikkevarer og ekstra tilbehør

Eneste udgifter under et kursusophold vil være øl, vin og sodavand, hvis du ønsker det til dine måltider på højskolen eller når vi spiser ude på restauranter.

Hvis du bestiller mere tilbehør til værelset som ex. ekstra håndklæder, en badestol, badekåbe eller en ekstra hovedpude, skal du betale et beskedent beløb for det. Det kan du bestille og betale, når du er tjekket ind på skolen.

Udgifter til eventuelle materialer

Derudover skal du regne med mindre udgifter til dit materialeforbrug på højskolens værksted ex. til træ, sten, uld, pil, sølv, læder og glas. Men du er også meget velkommen til at medbringe egne materialer, du kan arbejde med på højskolens kreative værksted og kurser.

Kontant, MobilePay og kreditkort

Du kan betale med kontanter eller med MobilePay og på højskolens kontor kan du også betale med dit Dankort.

Hvis du i sommermånederne tager imod tilbuddet om at tage med i teateret og se Nykøbing F. Revyen, skal du selvfølgelig også betale for bustransport og revy-billet.

Næsten alt er med i prisen på højskoleophold

NYHEDSBREV

Få vores nyhedsbreve med gode tilbud og nyt om livet på højskolen.

BESTIL KATALOGET FOR 2025

Hvordan vil du have kataloget?

Kontakt

Højskolen Marielyst
Bøtøvej 2, 4873 Væggerløse
Mail: kontor@hsmarielyst.dk
Telefon: 54 13 63 61
Telefontid kl. 9.30-12.30
Mandag, tirsdag, torsdag og fredag
CVR-nr.26139058
En del af Højskolerne