Forkæl ganen til festivalen
Vi sørger for et stort udvalg af lækkerier til den lille og store sult – og tørst!
Højskolen sørger for mad og drikke
Selvom underholdningen fylder rigtig meget i festivalprogrammet, er det bestemt ikke det eneste sted, der ikke er sparet på noget. Tværtimod! Forplejningen er også i top og er kokkeret af de bedste råvarer.
Som noget nyt i år står højskolens køkken for næsten al mad og drikkevarer på festivalpladsen. Med vores køkkenchef Jesper i front, gør køkkenet i fællesskab en kæmpe indsats for at tilbyde dig de lækreste måltider, kager og snacks fra morgen til aften, så du altid kan få stillet din sult og tørst.
Lækkerier til alle måltider
I højskolens telte kan du købe alt fra hjemmebagte boller med ost fra morgenstunden til delikate salater og lækre sandwich til frokost og alt godt fra grillen med lækkert tilbehør til aftensmaden – for bare at nævne et udvalg. Derudover kan du mæske dig i skønne, hjemmebagte kager fra et bredt sortiment hele dagen.
Kolde og varme drikkevarer
Til en festival hører sig masser af drikkevarer og på pladsen kan du både finde kølige, velskænkede øl, læskende sodavand og kolde kildevand. Har du brug for en kop varm forfriskende, velbrygget kaffe til kagen, så kig forbi kaffeboden.
Prøv en spinatvaffel fra VaffelBaren
Er du allergisk over for gluten eller laktose, eller har du bare lyst til at smage noget anderledes, kan du sætte tænderne i en lækker spinatvaffel fra VaffelBaren.
VaffelBaren serverer højbelagte, sprøde spinatvafler, som både er glutenfri, laktosefri og veganske. Bare rolig – de smager slet ikke så sunde, som de egentlig er. Alt er lavet fra bunden og med kærlighed.
Alle vafler serveres med eksotisk topping som Huevos Rancheros, Pulled jackfruit eller varmrøget laks. Pernille, der gør sig i disse sunde vafler, kalder det eksotisk smørrebrød. Du finder Pernilles vaffelbar i højskolens park.
Du kan læse mere om VaffelBaren her
Frisk frugt og grønt
Du kan også købe friskplukkede kirsebær fra Erik Lolle som har Lolle Frugt og fra Gårdbutikken Marielyst kan du købe jordbær og ærter hos Bo Nielsen.




Kontakt
Højskolen Marielyst
Bøtøvej 2, 4873 Væggerløse
Mail: kontor@hsmarielyst.dk
Telefon: 54 13 63 61
Telefonen er åben alle
hverdage 9:30 til 12:30.