- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Vælgermøde på Marielyst

Mød et udvalg af kandidaterne til folketingsvalget, når Højskolen Marielyst inviterer til vælgermøde i Koncerthuset.
Vælgermødet falder i to dele og har som overordnet målsætning at få defineret de reelle brudflader i dansk politik, når flosker og spin skrælles af. Med flere og flere opstillingsberettigede partier bliver behovet for at få defineret de reelle brudflader større og større.
I mødets første del går højskolens forstander, Christian Schou tæt på de deltagende politikere i forsøget på at komme ind under deres spin-overflade. Hvor adskiller de forskellige kandidater sig markant fra hinanden og hvor skiller detaljer dem, når det gælder følgende temaer i valget: Klimaet, energiudgifternes himmelflugt, sikringen af sundhedsvæsenet og den offentlige støtte til kulturens verden.
I den anden del giver han ordet til publikum for spørgsmål og kommentarer om de emner og sager, som de finder vigtige.
Du kan møde følgende kandidater på vælgermødet:
- Rene Christensen, DF (MF’er i dag)
- Anne Valentina Berthelsen, SF (MF’er i dag)
- Brigitte Jerkel, kons. (MF’er i dag)
- Kasper Roug, Soc. dem (MF’er i dag)
- Zenia Stampe, de radikale (MF’er i dag)
- Peter Seier Christensen, Nye Borgerlige (MF’er i dag)
- Ditte Rust, Venstre, folketingskandidat
- Trine Pertou Mach, Enhedslisten, folketingskandidat
- Christian Wibholm, Danmarksdemokraterne, folketingskandidat
- Mads Lund Beier, Moderaterne, folketingskandidat
Mødet forventes at vare mellem to en halv time.