Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

UDSOLGT! Folkekøkken & Foredrag: Lærke Kløvedal

4. marts kl. 18:00 - 21:30

DK150 – DK300
Portræt af Lærke Kløvedal

Hør Lærke Kløvedal fortælle om at være barn af eventyrere og idealister, men savne kort og kompas til virkeligheden, når hun gæster højskolen.

Lærke Kløvedal vokser op med et berømt efternavn og en familie i evig bevægelse. Hun har ni sted- og halvsøskende, men føler sig mest som enebarn. Hendes far sejler på verdens syv have og fylder meget, selv om han findes meget lidt i Lærkes liv. Hendes mor flytter i kvindekollektiv i en flække i Thy og senere sammen med en ny mand. Den unge Lærke kan hverken finde sine ben i provinsens ungdomsliv eller i sin fars storfamilie af larmende eventyrere. Først da hun flytter til København, lander hun i et liv, der føles som hendes eget.

En dannelsesberetning om rastløshed og længsel

Lærke Kløvedals bog Sømærke, som udkom i efteråret 2023, er en poetisk og usentimental undersøgelse af, hvad og hvem der former os – på godt og på ondt. Gennem en række krydsklip mellem opvækst og voksenliv, Vesterhav og storby, sansning og refleksion tegner Sømærke et ømt og nøgternt generationsportræt. Bogen er en stærk og rørende dannelsesberetning om rastløshed og længslen efter at finde et ståsted. Og om at turde møde dyb, varig kærlighed, når man er vokset op med idealet om stormfuld og forbigående forelskelse.

Hør hende fortælle om bogen og om sit liv, når hun med udgangspunkt i sin debutbog deltager i en talk med forstander Christian Schou.

Foredraget er arrangeret i samarbejde med LOF Lolland Falster.

Om Lærke Kløvedal

Lærke Kløvedal er født i 1978 og uddannet filmproducer og journalist. Hun er madanmelder på Politiken og vært på portrætprogrammet Det sidste måltid.

Billetter

Spisningen til Folkekøkken & Foredrag foregår på Højskolen Marielyst kl. 18.00 og foredraget kl. 19.30, OBS: ALT UDSOLGT

Billetter til både spisning og foredrag koster 300 kr. (+ gebyr) OBS: UDSOLGT. Deadline for billetkøb med spisning er kl. 12.00 på dagen. Vær opmærksom på, at spisningen foregår i bedste folkekøkkenstil, hvor man sidder til bords med andre.

Billetter til foredraget koster 150 kr. (+ gebyr). Er der resterende billetter, sælges de ved indgangen til Koncerthuset fra kl. 19.00.

KØB BILLET

Detaljer

Dato:
4. marts
Tidspunkt:
18:00 - 21:30
Pris:
DK150 – DK300
Begivenhed Tags:
, , , , , ,

Arrangør

Højskolen Marielyst

Sted

Højskolen Marielyst