Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Foredrag: Socialdemokratiet – mellem magt og samfundsforandring

26. februar kl. 19:30 - 21:30

DK50 – DK100
Portræt af Thorvald Stauning

Kom godt rundt i Socialdemokratiets historie og udvikling, når kolumnist Lars Olsen fortæller om det gamle arbejderparti.

Intet andet parti har som Socialdemokratiet formet det moderne Danmark og i 2024 er det 100-året for Staunings første socialdemokratiske regering. Gennem årtierne løber en rød tråd: Skismaet mellem blot at forvalte magten og at ændre samfundet til gavn for arbejderklassen og velfærdssamfundet. Skismaet er velkendt fra de senere år. For få år siden valfartede journalisterne til Danmark for at reportere om Mette Frederiksens ”røde” socialdemokrati, et af de mest succesrige i Europa, i dag er Mette Frederiksen statsminister i en utraditionel midter-regering.

Historisk og europæisk perspektiv

I foredraget Socialdemokratiet – mellem magt og samfundsforandring sætter foredragsholder Lars Olsen dagens socialdemokrati i et historisk og europæiske perspektiv. Lars Olsen er kolumnist ved Jyllands-Posten og Altinget og mangeårig kender af Socialdemokratiet, men ikke medlem af et parti. Han er forfatter til flere anmelderroste debatbøger – blandt andre Rige børn leger bedst (2021) og En bygning slår revner – Socialdemokratiet og det folkelige Danmark (2013).

I løber af aftenen viser han bl.a. gamle Stauning-film. Undervejs møder vi også Jens-Otto Krag som aftenskolelærer og hører om højrepopulismens aktuelle fremmarch i Vesteuropa; det er en fortælling, der også handler om folkestyre og velfærdsstat. Stilen er levende og veksler mellem politiske analyser og anekdoter samt erindringsglimt.

Billetter

Billetter koster 100 kr. + gebyr. Er du medlem af Skolekredsen, får du billetten til 50 kr. + gebyr. Du kan købe max 2 billetter pr. medlemskab. Er du medlem af Skolekredsen, indtast da dit medlemsnummer, FØR du vælger antal billetter – ellers fratrækkes rabatten ikke.

KØB BILLET

Detaljer

Dato:
26. februar
Tidspunkt:
19:30 - 21:30
Pris:
DK50 – DK100
Begivenhed Tags:
, , , , ,

Sted

Højskolen Marielyst