Hold 2026-31: Ind i november 1.11.-7.11.

3.900,00 kr.10.900,00 kr.

Få ro, læring og nærvær på et seks dages højskoleophold. Vælg værelse og tilkøb bustransport til/fra højskolen med stop i Sjælør, Høje Taastrup og Køge Nord (400,- retur). Se bustider HER.

0,00 kr.



Varenummer (SKU): 2026-31 Varekategori:

Beskrivelse

Ind i november

Når lyset bliver blødere og tempoet lidt lavere, inviterer vi til en uge med ro, læring og nærvær. Du vælger ét kursusforløb, som du følger hele ugen – hvad enten du vil synge dig varm i Højskolesangbogen, få styr på din smartphone, blive klogere på AI eller finde balancen gennem yoga.
Her er plads til både nye erkendelser og velkendt glæde. November bliver ikke mørk – den bliver fyldt med liv.

100 højskolesange

Kan man synge sig igennem en højskoleuge? Vi prøver! Sammen dykker vi ned i Højskolesangbogen og synger os igennem både kendte og glemte sange, nye favoritter og gamle perler. Undervejs taler vi om sangenes baggrunde, betydning og poesi – men først og fremmest synger vi. Vi når næppe alle 601 sange, men 100 sange på en uge? Det kan vi godt. Underviser: Thomas Bjerre

Kunstig intelligens

Alle taler om kunstig intelligens – men hvad er det egentlig? På dette kursus får du sjov og jordnær introduktion til AI: Vi laver billeder og tekster og ser på, hvordan du kan bruge teknologien i hverdagen. Vidste du fx, at AI er god til at brainstorme og har et hav af ideer, hvis du skal skrive en tale, finde på en aktivitet eller måske bare har brug for en god ide til, hvor du skal tage hen på udflugt? Du behøver ikke kunne noget på forhånd – bare du er nysgerrig på, hvad AI betyder for os i dag og i fremtiden. Underviser: Jesper Bertelsen

Kend din telefon eller tablet

Føler du dig på usikker grund, når det ringer, blinker eller opdaterer? Så er dette kursus for dig.
Du lærer de grundlæggende funktioner på din smartphone eller tablet og får hjælp til at bruge de muligheder, teknologien rummer – fra beskeder og billeder til e-mail og apps. Vi kigger også på, hvordan man kan bruge sociale medier som Facebook og Instagram med overblik og tryghed.
Kurset foregår i et roligt tempo, og du får individuel hjælp undervejs. Underviser: Eskild Thomasen
(Husk at oplyse ved tilmelding, hvilken enhed du bruger).

Hatha-yoga

Yoga handler ikke om at kunne nå sine tæer – det handler om at lande i sin krop.
Vi arbejder med styrke, smidighed og balance i både muskler og sind, og du lærer at trække vejret dybt og roligt. Øvelserne tilpasses din krop og foregår både stående, siddende og liggende, med hjælpemidler som yogapøller og klodser.
Undervisningen er for både begyndere og øvede – og for både mænd og kvinder. Underviser: Lone Friis

Det sker der også

  • Gotvedgymnastik alle hverdage fra kl. 7.30 – 8.00, så medbring tøj, du kan bevæge dig i.
  • Efter eftermiddagskaffen er der typisk fælles foredrag, gåture eller andet på tværs af valgfagene
  • Onsdag d 4/11 er der festmiddag med treretters menu og underholdning

Det detaljerede program følger