Beskrivelse
Forsommer på Marielyst – Højskole Classic med Ældre Sagen Brøndby
Er du til foredrag om spændende emner med nye overraskende vinkler? Holder du af at synge efter Højskolesangbogen? Kan du lide gode snakke med dine medkursister ved et langbord, og bliver du i godt humør af at tage på udflugt, gå en tur eller lave gymnastik? Så lyder du som en rigtig højskolekursist, og så er dette Højskole Classic-holdet nok lige noget for dig.
Vi har sammensat et varieret program med foredrag, to busudflugter, gåture i smuk natur og masser af tid til at nyde højskolelivet. Uanset om du er ny på højskole eller en garvet højskolekursist, er dette kursus en mulighed for at fordybe dig, møde foråret i naturen, møde nye mennesker og få en oplevelse af den slags, der gør livet større. Kursusleder Thomas Bjerre
Gruppen fra Ældre Sagen Brøndby er på skolen sammen med hold 2026-16
Det sker der også
- Morgendukkert i Østersøen kl. 7.00
- Gotvedgymnastik alle hverdage fra kl. 7.30 – 8.00, så medbring tøj, du kan bevæge dig i.
- Efter eftermiddagskaffen er der typisk fælles foredrag, gåture eller andet på tværs af valgfagene
- Onsdag d. 17.6. er der festmiddag med treretters menu og underholdning
