Der er vel ikke nogen enkelt årstid, der har givet anledning til så mange stedsegrønne sange som julen. Med præcis én måned til juleaften inviterer Trio Tinggaard dig til et hyggeligt og festligt genhør med et udvalg af nogle af alle de populære julesange, vi alle kan nikke genkendende til og nynne med på: ”Jeg så julemanden kysse mor”, ”White Christmas”, ”Når du ser et stjerneskud”, ”Glade jul” etc.
Trio Tinggaard tæller Gitte Tinggaard (vokal), Jan Borre (guitar og vokal) og Peter Søvad (kontrabas og vokal), der fører an i lækre musikalske arrangementer. Hvis du har lyst til at nynne med, er det absolut tilladt!
Billetter koster 75 kr. (+ gebyr) og købes via KØB-knappen her:
KØB BILLET
Det er også muligt at købe en partoutbillet til et udvalg af vores koncerter i forbindelse med vores kursus “Musik på Marielyst” i perioden 13. november til 24. november – så får du hele ni koncerter på højskolen for blot 300 kr. + gebyr.
LÆS MERE OG KØB PARTOUTBILLET