Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Koncert med Sydfalsterkoret

15/10/2020 kl. 19:30 - 20:30

DK50

Lena Maaløe, korets leder, har undervist i musik på Maribo gymnasium i mange år, og har været – og er korleder for flere kor. I januar 2020 blev hun spurgt om hun ville være korleder for Sydfalsterkoret, et gammelt kor, som blev etableret i 1994 og har givet mange koncerter på Lolland, Falster og på Sydsjælland gennem årene.

Korets repertoire er bredt, og det giver koncerter ved både kirkelige begivenheder, men også ved verdslige arrangementer.

Programmet denne aften består denne aften af en blandet buket af gamle og nye sange. Da det i år er 75 år siden at Danmark fejrede befrielsen, synger koret selvfølgelig ”Danmark frit” og ”Der skinner et lys fra en stjerne”. Derudover skal I høre både efterårssange som ”Sensommervisen”, men også et par sange med melodi af Carl Nielsen:
“Irmelin Rose”, som er et digt der blev skrevet af J.P. Jacobsen i 1875. I 1891 satte Carl Nielsen musik til digtet.   
Det er en af hans første sange, og Carl Nielsens ældste datter blev i øvrigt døbt Irmelin. Den anden af Carl Nielsens sange er den smukke: ”Sænk kun dit hoved du blomst”.

Koncerten varer ca. 45 min.

Entréen på 50,- kr. betales ved indgangen fra kl. 19.00.

 

OBS:

Til publikum “udefra”. Skal du til foredrag eller koncert i højskolens koncerthus, skal du vide, at vi retter os efter de retningslinjer som caféer, barer mv. også gør – dvs. du skal bruge mundbind indendørs undtagen når du sidder ned. Når du køber forfriskninger og bevæger dig rundt før, under og efter et arrangement, skal du også tage det på. Tag dine indkøb med i salen og nyd dem der. Så husk at tage mundbind med, alternativ køb dem ved indgangen. Vi gør det for at passe på jer, vores kursister, vores kolleger og alle jer der gæster os!

Detaljer

Dato:
15/10/2020
Tidspunkt:
19:30 - 20:30
Pris:
DK50
Begivenhed Tags:
, ,

Arrangør

Højskolen Marielyst

Sted

Højskolen Marielyst