Sakskøbing Mandskor er en samling glade sangentusiaster der har beriget Lolland, Falster og Sydsjælland med deres livsglade optræden siden 2007.
Koret blev oprettet af Ole Michelsen (manden med Bogarthattene) og Claus Meyer (kendt fra utallige TV programmer) under devisen; “Jo værre, jo bedre”. Siden er sloganet ændret til; “Hvis du har lyst? Så gør det”. Og det er det de gør onsdag efter onsdag.
Til aftenens koncert på højskolen synges fra højskolesangbogen, Gospel, Jazz, evergreens og filmmelodier. Og som det vigtigste for Mandskoret; Det foregår altid med et smil på læben.
Entré 50,- kr., som betales ved indgangen fra kl. 19.00.