Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Koncert “Drømte mig en Drøm” med Ensemble-Storstrøm-trio

18/11/2022 kl. 19:30 - 20:30

DK100

Du har en særlig koncert i vente, når vi på højskolen får besøg af Ensemble-Storstrøm-trio med Mette Franck på harpe, Svend Melbye på fløjte og Piotr Zelazny på bratsch.

“Drømte mig en drøm i nat” er den ældste danske og nordiske folkemelodi, og den går som inspiration og ledetråd gennem dette koncertprogram. Komponisten Pernille Sejlund, som ensemblet har samarbejdet med flere gange tidligere, har indvilget i at sammenkæde koncertens værker med små musikalske vignetter baseret på den gamle folkemelodi. Således vil koncerten blive afviklet uden afbrydelser og uden “snik-snak” – som i en drøm…Værkerne på programmet er udvalgt efter deres drømmende karakter med bløde harmonier, men også mere uhyggelige klange – og harpen i centrum.

En verden under havets overflade

Centralt står Maurice Ravel’s “Sonatine”. Værket er egentlig for klaver, men præsenteres her i et vellykket arrangement for fløjte, bratsch og harpe af Ensemble-Storstrøm-trio.

Den sydamerikanske komponist Miguel del Aguila’s spændende værk “Submerged” beskriver verdenen under havets overflade – i en drømmeagtig men også latinamerikansk rytmisk inspireret kontekst.

Musikken klinger – tiden står stille – drømmene tager farve…

Program

  • Pernille Sejlund (f.1979): Små vignetter Drømmespil over Drømte mig en drøm i nat
  • Maurice Ravel (1875-1937) arr Skaila Kanga: Sonatine en Trio (12min)
  • Miguel del Águila (F.1957): Submerged
  • Bruce Broughton (f.1945): There is always something to do
  • Théodore Dubois (1837-1924): Terzettino

Billetter

Billetter til koncerten koster 100 kr. + gebyr.
KØB BILLET

Partoutbillet til 9 koncerter

Det er også muligt at købe en partoutbillet til et udvalg af vores koncerter i forbindelse med vores kursus “Musik på Marielyst” i perioden 13. november til 24. november – så får du hele ni koncerter på højskolen for blot 300 kr. + gebyr.

LÆS MERE OG KØB PARTOUTBILLET

Detaljer

Dato:
18/11/2022
Tidspunkt:
19:30 - 20:30
Pris:
DK100
Begivenhed Tags:
, , , ,

Arrangører

Højskolen Marielyst
Ensemble Storstrøm

Sted

Højskolen Marielyst