Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Foredrag om den store stormflod i 1872

08/11/2022 kl. 19:30 - 21:30

DK80

Den 13. november 1872 hærgede den store stormflod det meste af Sydfalster og store dele af det sydlige Lolland med store tab af menneskeliv og materielle værdier til følge. Rigsdagen vedtog sidenhen en lov om opførelse af diger på Falster og Lolland til beskyttelse mod oversvømmelser fra havet.

Stormfloder gennem 1000 år

Tag med foredragsholder Anna-Elisabeth Jensen fra Museum Lolland-Falster på sporet af stormfloderne gennem 1000 år og inddæmningshistorien i landskabet med eksempler fra Sydfalster og omegn, når hun i anledning af 150-året for den store stormflod holder foredraget “Sydhavsøerne, Sydfalster og den store stormflod i 1872”.

I foredraget fortæller hun blandt andet om, hvordan næsten 10 procent af landarealet på Sydhavsøerne nu er inddiget eller inddæmmet. De markante diger afgrænser kysterne mod Østersøen til beskyttelse af det lavtliggende kystlandskab. Bag digerne med deres kanaler og sluser er der både våde enge og flade landbrugsarealer, der er drænet gennem de sidste par hundrede år. De inddigede og inddæmmede områder rummer såvel landbrugsarealer, som naturbeskyttede områder og fritidsmiljøer.

Foredraget er arrangeret i samarbejde med Sydfalster Folkeuniversitet.

Billetter

Entreen på 80 kr. betales ved indgangen fra kl. 19.00 og inkluderer kaffe/kage i pausen.

Læs mere om stormfloden her

 

Detaljer

Dato:
08/11/2022
Tidspunkt:
19:30 - 21:30
Pris:
DK80
Begivenhed Tags:
, , , , , , , ,

Arrangører

Højskolen Marielyst
Sydfalster Folkeuniversitet

Sted

Højskolen Marielyst