Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Foredrag: Europas folkeslag – før og nu

04/11/2019 kl. 19:30 - 21:30

DK50

I Europa er der mange flere folkeslag end stater, og sådan har det altid været. Folkenes kendetegn er sprog og kultur snarere end statsgrænser. Men hvor gamle er disse folk? Hvor kom de fra? Hvordan er de blevet så store – eller så små – som de er nu? Hvem var venderne? Og hvad blev der af dem? Og hvad med ingrerne eller baskerne? Hvor udbredt har de nordiske sprog været? Der er sikkert mange spørgsmål, der trænger sig på, hvis man begynder at tænke over Europas mange små og store folkeslag før og nu.

I dette foredrag vil historiker Adam Wagner tage os med på en tur gennem historien om nogle af Europas folkeslag. De er udvalgt som eksempler på de meget forskellige skæbner som Europas folkeslag har fået. Det bliver et foredrag, som forhåbentlig kan gøre os alle lidt klogere på Europas utrolige mangfoldighed når det gælder gamle folkeslag, sprog og kulturer. Men også vække til eftertanke, for mange små folk er svundet ind eller måske helt forsvundet i tidens løb.

Adam Wagner, magister i historie, født 1975, uddannet fra Københavns Universitet. Forfatter til bogen ’Danskhed i middelalderen’. Bor på Falster.

Billetter sælges ved døren. Intet forsalg.

Detaljer

Dato:
04/11/2019
Tidspunkt:
19:30 - 21:30
Pris:
DK50
Begivenhed Tags:
, , , ,

Arrangør

Højskolen Marielyst

Sted

Højskolen Marielyst