Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Foredrag: Den russiske pensionsbombe

27/11/2018 kl. 19:30 - 21:30

DKK50

Foredrag af Brita Kvist Hansen, journalist ved Orientering på P1, der har dækket Rusland siden 1999 og som også var året, hvor Putin trådte ind på den politiske scene. Hun fortæller om de brudte pensionsløfter i Rusland.

En russisk pensionist har aldrig kunnet se frem til et otium på første klasse. For de fleste er grøntsagshavens kartofler og kål helt afgørende for at kunne få tilværelsen til at hænge sammen, og hvis der skal være til medicin, må børnene spæde til.

Men at der kom en pension har man på nær nogle urolige år efter Sovjetunionens opløsning kunnet regne med. Præsident Putin er helt bevidst om, at tryghed og stabilitet er en vigtig livskvalitet og lovede for år tilbage, at pensionsalderen ikke ville stige.

Men måske havde han ikke dengang regnet med, at han stadig ville sidde på præsidentposten i 2018, for nu har han meddelt russerne, at staten ikke råd til det hidtidige system længere. Pensionsalderen bliver sat op, basta. Det har sendt Putins popularitet ud i et dyk, man ikke hidtil har set magen til, og mange gik på gaden og protesterede. Hør hvordan russiske pensionister lever og om det politiske sprængstof i det brudte løfte til fremtidens russiske pensionister

Entréen betales ved indgangen.

 

Detaljer

Dato:
27/11/2018
Tidspunkt:
19:30 - 21:30
Pris:
DKK50
Begivenhed Tags:
, , ,

Arrangør

Højskolen Marielyst

Sted

Højskolen Marielyst