Tag med Søren Pilmark bag kulissen, når han fortæller levende og muntert om sit relativt nye forfatterskab og sin lange skuespillerkarriere.
I sit foredrag kommer han ind på skriveprocessen af sin seneste bog af to, ”Varieté”. Hør hvilke tanker og hvilken inspiration, der ligger bag karaktererne, sparringen med Jussi Adler Olsen og ikke mindst reaktionerne fra kollegaer og læserne. Foredraget er dog mere end bare et forfatterforedrag: Det er guldgrube af indsigt i livet på scenen og bag tæppet. En indsigt, som Søren Pilmark helt naturligt besidder efter 40 år i underholdningsbranchen.
Søren Pilmark er entertainer og skuespiller i verdensklasse. Han har stribevis af TV-, film- og teatersuccesser på CV’et og er en af landets mest anmelderroste scenekunstnere, som mestrer alle genrer. Han har spillet stort set alle type roller, på alle typer scener lige fra Shakespeares “Hamlet” og “Richard den III”, på Betty Nansen og et Kongelige til Erik i ”Kongekabale” og Svend Gønge i ”Gøngehøvdingen”. Han har i årtier underholdt på landets scener og hjemme i stuerne med bl.a. ”Pallesen og Pilmark” og ”Ørkenens Sønner”.
Efter en lang og stjernespækket karriere som skuespiller og instruktør, kan Søren nu også skrive forfatter på sit omfattede CV. Første bog i ”Varieté -serien”, ”Laurits og Valdemar” udkom i oktober 2021, og anden bog ”Eva og Anna” i november 2022. De 40 år på scenen og det store lærred skinner tydeligt igennem i Søren Pilmarks populære bøger, der udspiller sig omkring et jysk provinsteater i starten af 1900-tallet.
Inden foredraget byder Sømærket Bistro og Bar på Torvet i Marielyst på folkekøkken.
Foredraget er arrangeret i samarbejde med LOF Lolland Falster.
Folkekøkken & Foredrag kl. 18.00 på Sømærket og kl. 19.30 på højskolen: 270 kr. (+ gebyr) | Deadline for billetkøb er på dagen kl. 12.00.
Foredrag kl. 19.30 på højskolen: 150 kr. (+ gebyr).