Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Bogreception

23/03/2020 kl. 15:30 - 17:00

AFLYST * AFLYST * AFLYST * AFLYST

Den 23. marts 2020 udkommer den første bog fra Forlaget Marielyst:

Få gang i skriveriet

af Hans Chr. Andersen

Vi fejrer bogen med en reception i højskolens koncertsal på dagen kl. 15:30 -17:00.

Nogle af de gode råd til at få gang i skriveriet bliver fortalt. Du kommer til at møde en af Andersens kursister, der har udgivet en bog. Forfatteren og professoren Torben Weinreich kommer og fortæller om kunsten at være forfatter. Og i selskab med højskolens orkester, Maries Mænd synger vi et par sange, der hylder skrivekunsten.

Kom og vær med til at fejre denne glade begivenhed.

Baggrunden for bogudgivelsen er, at højskolen i de seneste otte år haft stor succes med skrivekurser, der hjælper nye forfattere på vej med at realisere drømmen om at skrive.

Lærer på kurserne er Hans Chr. Andersen, tidligere journalist ved dagblade og DR, og selv forfatter til flere bøger. Han har nu samlet alle sine erfaringer og gode råd fra undervisningen på højskolen og i DR i en gør-det-selv bog for vordende forfattere.

Bogen udkommer på Forlaget Marielyst, som højskolens forstander, Christian Schou har stiftet. Ambitionen er at udgive bøger med udspring i højskolens kursusvirksomhed.

”Få gang i skriveriet” fokuser dels på teknikken med at flytte tankerne fra hovedet og ned på papiret, dels på at gøre teksten oplevelsesrig og vedkommende for læserne. Den kommer således omkring både skriveteknik, fortælleteknik, struktur, dramaturgi og på arbejdet med at få bogen udgivet.

Bogen er fyldt med råd, anvisninger og eksempler på, hvordan man gør sig til herre over sin tekst, hvad enten det skal blive til en bestseller eller en bog til den nærmeste familie.

Netop fordi bogen tager udgangspunkt i Andersens erfaringer fra skrivekurserne, er den spækket med lærerige eksempler på, hvordan en tekst med små greb kan få liv, nerve og nærvær.

Bogen udkommer 23. marts, er på 150 sider, koster 199 kr. og kan købes hos alle boghandlere.

Detaljer

Dato:
23/03/2020
Tidspunkt:
15:30 - 17:00

Arrangører

Forlaget Marielyst
Højskolen Marielyst

Sted

Højskolen Marielyst