Er du teknisk dygtig til WordPress, Divi og Woo? Har du sans for Facebook – både indholdsmæssigt, teknisk og analytisk? Og kan du også lide noget rugbrødsarbejde i Canva? Så har vi en spændende deltidsstilling til dig som kommunikatør.
Højskolen Marielyst er en højskole for seniorer i alderen 65+ med omkring 34 et- og tougers hold om året. Nu udvider vi vores kommunikations- og markedsføringsteam med en halvtidsstilling, på sigt med mulighed for flere timer.
Vi har brug for, at du er fagligt dygtig og ambitiøs – og lige så vigtigt er det, at du har en strategisk, kundeorienteret tilgang, hvor du drives af at arbejde sammen med andre faggrupper om et fælles mål. I vores tilfælde er det at skabe en livsforstørrende højskole, der tilbyder et meningsfuldt læringsmiljø og fællesskab for seniorer.
Det kan være, at du er ung og ikke har mange arbejdsår bag dig, men er virkelig skarp på det digitale og på at tænke strategisk. Det kan også være, at du har været i branchen i 40 år og derfor har et stort overblik. Under alle omstændigheder får du her chancen for at få et fleksibelt arbejdsliv med mulighed for delvis hjemmearbejde, hvis du har brug for det.
Du skal:
- Være strategisk tænkende
- Have stor erfaring med WordPress, Divi Builder, WooCommerce og HubSpot
- Være god til SEO og trafikmåling
- Kunne sammentænke Facebook og content fra hjemmesiden
- Være teknisk anlagt og hurtig til at sætte dig ind i nye it-løsninger
- Have blik for æstetik
- Have erfaring med brugerundersøgelser og kunderejser
- Være selvstændig og tage ansvar for dine arbejdsområder og kunne se værdien i dette
- Være vi-orienteret og kunne lide at samarbejde
- Kunne lide vores målgruppe og være optaget af at udvikle en god højskole for dem
Til gengæld får du:
- Tæt samarbejde med en kommunikationskollega (med ansvarsområder som nyhedsbreve, annoncering, pressearbejde, layout m.m.) foruden sparring med ledelsen
- Gode kolleger, der inden for deres ansvarsområder alle sammen er optaget af at lave god højskole
Forud for en samtale vil du blive stillet en teknisk opgave, så vi er sikre på, at vi er det rigtige match.
Ansøgning og kontakt
Lyder stilllingen som kommunikatør hos os som noget for dig? Så send ansøgning og cv til forstander Malene Bjerre på mb@hsmarielyst.dk senest den 12. maj. Vi forventer at holde samtaler i slutningen af uge 21. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Malene på telefon 4015 6891.
Det praktiske
Ansøgningsfrist: 12. maj kl. 12.00
Tiltrædelse: Snarest muligt eller 1. august
Arbejdssted: Bøtøvej 2, Marielyst, 4873 Væggerløse
Ansættelsestype: Fast deltidsstilling (18 timer)