Beskrivelse
USA på Marielyst
Bliver det Kamala Harris eller Donald Trump? Det er valg i USA til november, og i den anledning sætter vi fuldt blus på USA og inviterer til en uge med countrymusik, squaredance, amerikansk politik og historie. Vores køkken går all in på mad og drikke fra det store land, og vi skal riste marshmallows over bål, se hollywoodfilm og synge amerikanske sange. Vi vil bl.a. møde historikeren Niels Bjerre-Poulsen, og vi skal til countrykoncert med musikeren J. Tex, der også giver en masterclass til sammenspilsholdet. Derudover skal vi se film og høre masser af foredrag med fokus på USA. Du kan vælge mellem tre fag:
- Amerikansk historie og politik (Få pladser tilbage ) – med masser af plads til diskussion og samtale om det kommende valg. Lærer Casper Dalboe
- Amerikansk folkedans, hvor vi bl.a. øver squaredance og linedance. Lærer Henrik Larsen
- Americana-sammenspil – Amerikansk folkemusik, hvor vi sammensætter et repertoire med countrymusik og beslægtede stilarter, så I kan spille op til dans den sidste aften. Nodekundskab ikke en nødvendighed, men skriv, hvis du medbringer eget instrument. Lærer Peter Søvad
Kursusleder: Casper Dalboe
Det sker der også :
Gotvedmotion alle hverdage fra kl. 7.30 – 8.00, så medbring tøj du kan bevæge dig i. Om eftermiddagen efter kaffe er der typisk fælles film, foredrag eller koncert på tværs af fagene, alle med USA som emne. Efter ankomst mandag den 14. oktober er der frokost og herefter introduktion til højskolen og området. Undervisningen begynder efter eftermiddagskaffen. Tirsdag den 15. oktober er der foredrag ved historiker Niels Bjerre Poulsen om amerikansk politik og valget den 5. november. Onsdag den 16. oktober er der koncert med duoen J. Tex. Fredag den 18. oktober er der festmiddag om aftenen med en lækker treretters menu.
Se det detaljerede program (forbehold for ændringer)