Beskrivelse
Hold 17: Sommer I – Et højskoleophold i ro og balance
Dette hold er særligt tilrettelagt for dig, der sætter pris på et trygt og tilgængeligt program, hvor tempoet er roligt og hensynet til gangbesvær og lavt energiniveau er tænkt ind i alle aktiviteter. Vi nyder fællessang, musik, foredrag og korte udflugter i bus til smukke og interessante steder. På højskolen er der tid til fordybelse og mulighed for kreative sysler som tryk, maling og smykker – eller til en stille stund i parken med lette aktiviteter som krolf og petanque. Her er plads til både samtale og stilhed, fællesskab og egen tid.
Det sker der også
- Morgendukkert i Østersøen kl. 7.00
 - Gotvedgymnastik alle hverdage fra kl. 7.30 – 8.00, så medbring tøj, du kan bevæge dig i.
 - Efter eftermiddagskaffen er der typisk fælles foredrag, gåture eller andet på tværs af valgfagene
 - Onsdag d. 24/6. er der festmiddag med treretters menu og underholdning
 
Det detaljerede program følger.
					