Beskrivelse
Sydhavsøernes seværdigheder
Oplev alt det dejligste, vi har på Sydhavsøerne. Uanset om du er naturelsker, historieentusiast, madøre eller bare søger en helt særlig oplevelse i godt selskab, vil du få minder for livet på dette kursus. Vi skal se herregårde, besøge et kunstmuseum af international klasse, se Sydhavsøernes svar på Stonehenge, spise frokost i et parisisk brasserie placeret midt på en lollandsk mark, vi skal smage på de lokale øl, spise lækker mad tilberedt af lokale råvarer og lære områdets natur og historie at kende. Alt sammen garneret med masser af musik og højskolesang.
Ugens program i overskrifter:
- Mandag: Foredrag, højskolesang, aftenkoncert
- Tirsdag: Heldagsudflugt til Lolland – Reventlow, Dodekalitten, frokost på Søllestedgård Brasserie
- Onsdag: Foredrag, gåtur på det falsterske dige, festmiddag med treretters menu
- Torsdag: Halvdagsudflugt til Fuglsang Kunstmuseum
- Fredag: Foredrag, samtalesalon, aftensang og hygge
- Lørdag: Tak for denne gang
Hvornår og hvad koster det?
Kurset løber fra søndag 10. til lørdag 16. august 2025 og koster 6150 kr. på eneværelse og 5950 kr. pr. mand på dobbeltværelse (i alt 11.900 for et dobbeltværelse). Tilmelding sker direkte til højskolen (her eller pr. telefon 54 13 63 61). Vil man bo på dobbeltværelse, skal man selv finde sin værelsesmakker og tilmelde sig sammen med vedkommende. Højskolen har i alt 60 værelser, alle med bad og toilet. Alt undtagen drikkevarer med smag og procenter er inkluderet i prisen.
Bus fra Agtrupvej i Kolding søndag kl. 10.00 til højskolens hoveddør og retur lørdag formiddag er inkluderet i prisen.