Hold 2026-10 fra 19.4. til 25.04.
Priser (6 dage)
Enkeltværelse 6.450 kr.
Dobbeltværelse 11.700 kr. (for 2 personer)
Dagskursist 4.300 kr.
Klik her tilmelding
Skak – et spil, der skærper sindet
Skak er et spil, der udfordrer både logik, strategi og kreativ tænkning – og samtidig holder hjernen skarp. På dette kursus fordyber vi os i skakkens verden, og du kan deltage, uanset om du er begynder eller øvet spiller. Vi ser på principper for åbningspillet, typiske planer i midtspillet og slutspillet og ser på skakkens verdensmestre og historie i øvrigt, i perioder med relationer til det politiske liv. Kurset kombinerer undervisning, analyse af skakpartier og masser af spil, så du kan udvikle dine færdigheder, samtidig med at du hygger dig med andre, der er lige så fascinerede af skakken som dig selv.
Underviseren er Tavs Bjerre – skakspiller og mangeårig træner af Danmarks stærkeste skakspiller, stormester Jonas Bjerre. Tavs er en øvet underviser og har en rating på 2025.
Se programmet
Du kan se hele det detaljerede program for kurset HER
Om Højskolen
Højskolen Marielyst ligger naturskønt ved Østersøen og tilbyder et- og tougers kurser målrettet seniorer. Højskolen er en firlænget gård med alt i ét plan, og alle værelser er med toilet og bad. På kurset kommer du foruden Tavs Bjerre til at stifte bekendtskab med en række af skolens lærere og forstanderparret, Malene Bjerre og Jesper Bertelsen.
Andre muligheder på samme højskoleophold
På hold 2026-10 er der tre andre kursusforløb samtidig med skak: Kirkerunden, Forårets fugle og natur og Hatha-yoga. Så hvis du har lyst til at dele højskoleoplevelsen med en ven eller ægtefælle, der ikke spiller skak, er der flere muligheder.