Nytårstale: Overflødighedshornet og livets nødvendige overflødighed

Det er helt nødvendigt med det unyttige og det overflødige, sagde forstander Malene Bjerre bl.a. i sin nytårstale ved nytårsmiddagen på Højskolen Marielyst den 31.12. 2024

Kære alle sammen – kursister, lærere med ægtefæller, frivillige, personale

Senere i aften skal vi spise det helt fantastiske overflødighedshorn, som Mette Dvinge ude fra køkkenet har lavet til os. Hun begyndte for to uger siden og har brugt mindst otte timer, siger hun, på at måle op, blande dej, rulle kranse, fryse dem ned, overtrække dem med chokolade – og så det virkelig nervepirrende: samle dem til en helt utrolig flot opsats.

Overflødighedshornet har et smukt navn. Det er jo virkelig helt overflødigt, at Mette tager sig tid til at kreere sådan en kage. Hun kunne måske have gjort rent i fryseren på den tid, det har taget at lave den flotte kransekage. Eller hun kunne have afspadseret sine overarbejdstimer.

Men Voltaire, den franske oplysningsfilosof, skrev noget klogt i digtet Le Mondain, tilbage i 1736. Han skrev: ”Det overflødige er meget nødvendigt.”

Og hvad mente han med det? Jo, Voltaire mindede os om, at livet ikke kun handler om det mest basale, det, vi skal bruge for at overleve. Det fulde liv kræver mere. Det handler også om glæden, skønheden og fællesskabet. Det er ikke nok bare at have brød på bordet – vi vil også have et lys tændt og få en historie fortalt. Det er ikke nok bare at eksistere – vi vil leve, mærke og forbinde os til hinanden.

På Højskolen Marielyst taler vi sommetider om ”livsforstørrende højskole”. Det betyder, at vi leder efter mere end det nødvendige – vi søger det, der giver dybde og mening til livet. Som når vi sidder sammen og spiser en god middag, mens vi taler sammen, synger sammen eller griner af en historie. Det er måske ikke “nødvendigt” for at overleve, men det er afgørende for at leve.

Dronning Margrethe sagde noget af det samme i sin nytårstale i 2017: Hun sagde: “Prøv at gøre noget, der ikke er nødvendigt, noget der ikke er behov for, noget unyttigt!” Og så understregede hun, at det unyttige ikke er det samme for alle. Nogle vil gerne gå en tur i skoven, nogle vil lytte til musik eller se en tv-serie, mens hun selv gerne vil tegne eller have et sytøj mellem hænderne. Men noget unyttigt skal vi gøre, sagde hun og fortsatte: ”Jeg tror det er vigtigt med oplevelser, der taler til vores sanser. Noget, der befrugter vores fantasi, der nærer tanken, og som kan gøre vores verden større. Det er slet ikke så unyttigt endda.”

De ord vil vi gerne gøre til vores. Lad os tage Voltaires ord med os ind i det nye år. Lad os omfavne det overflødige som en nødvendighed. Lad os fylde et overflødighedshorn med alt det, der giver livet farver og dybde – fællesskab, omsorg og glæde.

Og lad os huske, at når vi deler ud af vores eget overflødige – hvad enten det er tid, opmærksomhed eller kærlighed – så vokser fællesskabet, og livet bliver endnu større.

Godt nytår, alle sammen. Må 2025 blive et år, hvor vi sammen gør livet endnu større! 

Se, hvordan et overflødighedshorn bliver til