Vi er i fuld gang med at planlægge Seniorfestivalen, som finder sted den 26. og 27. juli 2023. De første navne er på plads.

Fx kan du glæde dig til skøn countrymusik med Tamra Rosanes Duo, der åbner festivalen på den Store Scene onsdag formiddag, mens Billy Cross, der til sommer kommer i en helt særlig konstellation, åbner festivalen om torsdagen. Med sig har den garvede musiker Dissing og Las, som de fleste måske kender fra bandet Dissing, Dissing og Las.

Carøe og Guldholdet runder af

Også den ene af de to store aftenkoncerter er netop faldet på plads. I 2023 er det således Michael Carøe og Guldholdet, der lukker og slukker Seniorfestivalen torsdag aften.

Derudover kan du opleve Ester Brohus & Knud Møller, Gry, som er kendt for sit famøse rejehop, med sit Melodi Grand Prix show og Tom Nagel Rasmussen, søn af den store danske digter Halfdan Rasmussen.

Billetsalget starter 1. oktober – med early bird rabat

Fra på lørdag den 1. oktober kl. 10.00 kan du sikre dig din billet til festivalen. Som noget nyt i år er der rabat at hente, hvis du er tidligt ude.

”Vi har valgt at give 20 procent i rabat på 2-dages billetterne frem til 1. januar 2023. Med de stigende priser, vi oplever i øjeblikket, har vi sat en lille prisstigning på billetterne, men køber man sin 2-dages billet inden årsskiftet, får man den rent faktisk lidt billigere end man gjorde til festivalen i år”, fortæller forstander af Højskolen Marielyst Christian Schou.

Priser på billetter

2-dages billetterne koster til og med 31. december 590 kr. + gebyr. Fra 1. januar er prisen 740 kr. + gebyr. 1-dags billetter til henholdsvis onsdag og torsdag koster 450 kr. + gebyr.

Du kan købe dine billetter HER, når billetsalget åbner den 1. oktober (linket virker først 1. oktober kl. 10.00)

seniorfestivalen.dk kan du også læse mere om festivalen og programlægningen, efterhånden som aftalerne falder på plads.

Seniorfestivalen er arrangeret i samarbejde med Danske Seniorer og Faglige Seniorer.