Maries Mænd kan bare ikke

lade være med at spille ….

Der er ikke mange højskoler i Danmark, som kan prale med at have eget husorkester, men det kan vi på Højskolen Marielyst. Skolens faste lærerstab er alle erfarne musikere og til sammen danner de orkesteret Maries Mænd. Eller Mary’s Men, som de kalder sig når de spiller irsk folkemusik.

Fotoet viser deres seneste CD-cover, hvor de netop spiller irsk folkemusik. Ideen til fotoet er tyvstjålet fra Beatles og fortæller om deres måske lidt megalomane tanker om sig selv. Fra venstre er det Peter Søvad på bas, Jan Borre på guitar, Simon Vikstrøm på violin og Kåre Lind på fløjte.

Siden indspilningen af den CD er orkestret udvidet med skolens to nye lærere: Thomas Bjerre på klaver og Mikkel Thomas Christensen på guitar og el-bas.

De seks herrer spiller til mange morgensamlinger – og i det hele taget til rigtig mange af skolens arrangementer.

Vil man have dem med hjem, kan det også lade sig gøre, for indtil videre har de indspillet to CD’er med deres musik.

CD’erne kan købes i højskolens kiosk for 125 kr., 2 stk. til 200,- kr.

CD’en med den irske folkemusik kan også købes digitalt, bl.a. hos Apple Music (tidligere kendt som iTunes).

Kontakt

Højskolen Marielyst

Bøtøvej 2

4873 Væggerløse

Cvr.Nr.26139058

Telefon: 54 13 63 61

 

Kontortid: 10:00 – 12:00

og 13:00 – 15:00, dog kun

14:00 om fredagen.