Forfatter, dramatiker og historiefortæller er på refugiumophold på Højskolen Marielyst og gæst i Søndagssalonen
Marie Louise Cornelius er forfatter, dramatiker og historiefortæller. Hun har bl.a. skrevet trilogien Hjerteblink, en romanserie om kærlighed i dens mange afskygninger og om, hvordan forskellige menneskers historier er uløseligt forbundet. Serien er skrevet direkte til lydbogsformatet for Mofibo/ Storytel og er sidenhen kommet på print hos forlaget Peoples Press og Storyside. Seneste nyt fra hendes hånd er første bind i familiekrøniken Mellem Lys og Skygge, som udkom tidligere i år. Når Marie Louise ikke skriver, laver hun bl.a. fortællerforestillinger i det turnerende storbyteater Teater Sammensurium – og tusind andre ting!
I oktober er hun refugiumgæst på højskolen. Mød hende i Søndagssalonen, hvor hun i en talk med højskolens lærer Hans Christian Andersen fortæller om sin spændende tilværelse med et hav af forskellige kasketter.
Billetter koster 125 kr. + gebyr inklusive kaffe/te, boller og kage. Er du medlem af Skolekredsen, får du billetten til 75 kr. + gebyr.
KØB BILLET