Børnebogsforfatter og tidligere DR korrespondent er på refugiumophold på Højskolen Marielyst og gæst i Søndagssalonen
Lene Møller Jørgensen har tidligere rapporteret fra verdens brændpunkter som journalist for DR. Hun har udgivet fagbøger om Mellemøsten og beskæftiget sig med hjemløse og flygtningebørn. I dag er hun børnebogsforfatter på heltid, hvor hun i fiktionens form behandler nogle af de samme temaer som i journalistikken.
I september er hun refugiumgæst på højskolen. Mød hende i Søndagssalonen, hvor hun i en talk med højskolens lærer Hans Christian Andersen fortæller om sin tilværelse som forfatter og sit arbejde med litteraturen.
Billetter koster 125 kr. + gebyr inklusive kaffe/te, boller og kage. Er du medlem af Skolekredsen, får du billetten til 75 kr. + gebyr.
KØB BILLET