Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Foredrag: Deporteret til Sprogø og Livø: Da racehygiejnen vandt indpas i Danmark

18/05/2020 kl. 19:30 - 21:30

DKK75

ARRANGEMENTET ER DESVÆRRE AFLYST – VI HÅBER AT AFVIKLE DET SENERE PÅ ÅRET

***************************************************************************************************

 

Fra 1911 til 1961 husede Livø i Limfjorden en øanstalt for såkaldt antisociale og kriminelle åndssvage mænd, og fra 1923 til 1961 risikerede ”sexuelt løsagtige åndssvage, unge piger og kvinder” at havne på Sprogø.

Forskelle i individers, racers og klassers evner skyldtes nedarvede faktorer, mente en række indflydelsesrige mænd med den socialdemokratiske minister K.K. Steincke i spidsen i tiden efter 1. verdenskrig. Og da middelklasseforældrene var skamløse nok til at føde færre børn, mens arbejder- og bondebefolkningen fortsat avlede mange børn, frygtede Steincke med flere, at Danmark ville blive oversvømmet af ”undermålere”, og ”minusindivider”, som man kaldte de uønskede mænd og kvinder.

Bekymringen gik også på en dalende kønsmoral og en øgning af antallet af kønssygdomme, hvor den seksuelt aktive kvinde blev anset som smittespreder.

Derfor skulle man forhindre disse grupper i at få børn via bl.a. (tvangs) kastration og sterilisation, i første omgang dog ved at internere dem på øerne Livø og Sprogø.

Foredragsholderen, journalisten og historikeren Henning Frandsen dykker ned i udvalgte mænd og kvinders historie og navnlig om deres ophold på Livø og Sprogø og sætter det ind i en historisk ramme med omtale af bl.a. darwinisme, degenerationsteori, racehygiejne/arvehygiejne og medlidenhedsdrab.

Foredraget indeholder en række hidtil ikke offentliggjorte billeder, som foredragsholderen har fået stillet til rådighed af en kvinde, som voksede op på Livø – og hvis forældre og bedsteforældre arbejdede på Livø.

Billetter til 75,- kr. (+ gebyr på max 10,- kr.) købes via KØB-knappen herunder:

KØB BILLET

Detaljer

Dato:
18/05/2020
Tidspunkt:
19:30 - 21:30
Pris:
DKK75
Begivenhed Tags:
, , , , , ,

Arrangør

Højskolen Marielyst