Foredragsaften med David Trads
Under Donald Trump er det Vesten, som har givet os enestående fred, velstand og succes siden Anden Verdenskrig, ved at falde fra hinanden. Præsidenten melder USA ud af det meste og sår tvivl om resten – for under Trump er det altid og hele ideen America First! Trump er flintrende ligeglad med USA’s stærkeste allierede i Europa og Nordamerika. Han elsker derimod USA’s traditionelle fjender som Nordkorea og Rusland. Præsidenten er tydeligt mere fascineret af ’stærke mænd’ i diktaturer end af demokratiske ledere.
Hvad pokker sker der? Hvorfor handler Trump, som han gør? Og, måske allervigtigst: Hvad kan Europa og Danmark gøre for at hindre, at det hele falder sammen?
David Trads leverer i sit skarpe, indsigtsfulde, engagerende og underholdende foredrag det store historiske og aktuelle overblik. Trads, en af landets mest benyttede analytikere af USA og Trump på tv, radio og i aviser, har boet i USA i en årrække, både i de største byer og de mindste flækker. Journalist og forfatter. I dag blandt andet tilknyttet Politiken som klummeskribent og TV2 som kommentator.
Billetter kan købes online herunder og ved indgangen fra kl. 19.00.
KØB BILLET