Kom med til en aften i sundhedens tegn, når vi får besøg af tv-lægen Peter Qvortrup Geisling
Hvad sker der i din hjerne, når du står i en grøn bøgeskov? Læge Peter Qvortrup Geisling, kendt fra tv, har samlet den seneste forskning om sammenhængen mellem natur og sundhed. I sit foredrag giver han dig bl.a. gode råd til, hvordan du holder sindet sundt med naturen som veldokumenteret medicin mod eksempelvis stress og tristhed.
I løbet af aftenen runder vi også en masse sjove og tankevækkende historier fra Peter Qvortrup Geislings tv-programmer som fx Lægens bord, Ha’ det Godt og Diagnose Søges, for som tv-lægen selv siger, skal humor jo være så sundt.
Foredraget er arrangeret i samarbejde med LOF Lolland Falster.
Arrangementet indgår på Hold 2026-03: Sund i den tredje alder
Spisningen til Folkekøkken & Foredrag foregår på Højskolen Marielyst kl. 18.00 og foredraget kl. 19.30. Billetter til både spisning og foredrag koster 320 kr. (+ gebyr). Deadline for billetkøb med spisning er kl. 12.00 på dagen. Vær opmærksom på, at spisningen foregår i bedste folkekøkkenstil, hvor man sidder til bords med andre. Billetter til foredraget koster 160 kr. (+ gebyr). Er der resterende billetter, sælges de ved indgangen til Koncerthuset fra kl. 19.00. Billetter refunderes ikke.
KØB BILLET