Politisk kommentator på TV2 og TV2 News Hans Engell giver et spændende indblik i dansk politik her og nu.
2025 bliver et bragende år i dansk politik – og internationalt. Vi skal have kommunalvalg, som ifølge Hans Engell længe har tegnet langt mere hidsigt end de seneste valg. Danmark har formandskab i EU og er med i FNs Sikkerhedsråd. Vi er altså lige midt i centrum. Hertil kommer et besværligt politisk billede på Christiansborg. Holder regeringen hele vejen til 2026? Eller får vi allerede valg i 2025?
Hidtil har vi været så rige, vi kunne købe hele verden. Nu kniber det med pengene til forsvar, EU, sundhedsreform, lavere pensionsalder, de mange ældre, den grønne trepart og klimaet. Hvad bliver i virkeligheden de store udfordringer for politikerne – og os vælgere i 2025? Det kommer tidligere politiker og fast politisk kommentator på TV2 og TV2 News Hans Engell med sit bud på, når han lægger vejen forbi højskolen kort før kommunalvalget.
Foredraget er arrangeret i samarbejde med LOF Lolland Falster.
Spisningen til Folkekøkken & Foredrag foregår på Højskolen Marielyst kl. 18.00 og foredraget kl. 19.30.
Billetter til både spisning og foredrag koster 320 kr. (+ gebyr). Deadline for billetkøb med spisning er kl. 12.00 på dagen. Vær opmærksom på, at spisningen foregår i bedste folkekøkkenstil, hvor man sidder til bords med andre. Billetter til foredraget koster 160 kr. (+ gebyr). Er der resterende billetter, sælges de ved indgangen til Koncerthuset fra kl. 19.00. Billetter refunderes ikke.
KØB BILLET