Benjamin Britten: A Ceremony of Carols med Fanefjord Kammerkor.
OBS: Mundbind skal bæres overalt på højskolen, undtagen når man sidder ned.
Fanefjord Kammerkor er et velsyngende ad hoc kammerkor med rod i det sydsjællandske område. Det er opstået som en udvidelse af Vokalkvartetten Firpressen, et ensemble med mere end 20 år på bagen og en løbende koncertaktivitet med alt fra tidlig musik til jazz og pop.
Fanefjord Kammerkor blev etableret i 2015, hvor det gik på landevejen med en minimalistisk version af Händels Messias – 8 sangere og strygekvartet
I 2016-17 kastede koret sig over Duke Ellingtons Sacred Concert i swingende á cappella. Det er et værk, der typisk opføres med stort Big Band, men igen var korets version kun assisteret af en slagtøjsspiller på cajon, tambourin og en enkelt rørklokke.
I 2018 genoptog koret Messias. Denne gang helt á cappella på nær en enkelt guitar- og fløjteledsagelse til et par arier.
Nu er koret på banen igen. Denne gang i en besætning, der ligger tæt op ad originalværket.
Det drejer sig om Brittens populære juleværk A Ceremony of Carols. Den engelske komponist Benjamin Britten (1913-1976) er en af nyere tids fremmeste korkomponister. A Ceremony of Carols er skrevet i 1942 på en sørejse over Atlanten, og den bygger på 11 gamle tekster, som er skrevet på middelalderengelsk og latin. Værket blev oprindeligt skrevet for pigekor og harpe, men i 1955 udgav komponisten Julius Harrison en version for blandet kor. Det er denne version, som Fanefjord Kammerkor tager udgangspunkt i.
Oplev denne spændende og anderledes julekoncert med Fanefjord Kammerkor og den unge harpenist Tanja Achilles. Brittens A Ceremony of Carols for kammerkor og harpe bliver koncertens hovedpunkt, men der bliver også andre smukke juletoner for 4- 6- og 8-stemmig kor.
Varighed ca. 1 time
Billetter til 125,- kr. (+ gebyr) og kan købes via KØB-knappen herunder:
KØB BILLET