Vi mennesker er skabt til bevægelse, og dans er en af de mest glædesfyldte måder at holde kroppen i gang på. Glæden ved dans går ikke over, bare fordi man bliver ældre. Men hvad stiller man op, hvis man ikke nødvendigvis har en partner at danse med? Vi har spurgt Astrid Johansen og Birte Jakobsen, der er garvede undervisere i dans, og de peger på seniordans som en oplagt danseform for ældre.
Hvad er seniordans?
Seniordans er en danseform, hvor alle kan være med, uanset alder, køn eller danseerfaring. I modsætning til traditionel pardans danser vi i større grupper, og partnerskift er en naturlig del af dansene. Det skaber et åbent og inkluderende fællesskab, hvor man ikke behøver at have en fast partner for at deltage. Selv siger den kvinde, der står bag danseformen sådan: ”Seniordans er ikke folkedans, seniordans er ikke selskabsdans med en herre og en dame. Det er en selskabelig dans, hvor alle kan være med.”
Hvad gør seniordans anderledes?
Seniordans adskiller sig ved at fokusere på glæde, fællesskab og tilgængelighed. Tempo og sværhedsgrad tilpasses altid gruppen, og musikken er glad og iørefaldende – fra kendte standardmelodier til helt nye kompositioner. Dansene er tilrettelagt, så man er aktiv hele tiden, og der er altid plads til smil og latter.
Kan man lære seniordans, hvis man aldrig har danset?
Ja, sagtens! Seniordans er skabt til at være nem at gå til. Man behøver ingen forudgående erfaring, og i vores egen undervisning lægger vi stor vægt på at introducere nye trin i et tempo, der passer til alle. Det handler ikke om perfektion, men om at have det sjovt og få kroppen i bevægelse.
Hvorfor er det godt at danse seniordans, synes I?
Vi taler tit om de fire H’er: Seniordans er godt for både hjerte, hjerne, helbred og humør.
Seniordansen giver for det første fællesskab. Det er god hjernetræning at danse, fordi dansen styrker hukommelsen og koncentrationsevnen, da man lærer nye trin og kombinationer. Helbredet har også godt af det, fordi dansen giver bedre balance, koordination og kondition.
Og så kommer man simpelthen i godt humør af at danse. Det er noget, der er videnskabeligt belæg for; hvis man danser mindst 150 minutter om ugen, reducerer det depression, angst og stress, som Bente Klarlund har skrevet i Politiken.
Hvad hvis jeg ikke har en dansepartner?
Det er ikke noget problem. Seniordans er designet til, at man kan deltage alene. Vi danser i grupper og skifter ofte partnere, så alle bliver en del af fællesskabet. Og der er ingen bænkevarmere.
Astrid Johansen
Underviser i seniordans
Astrid Johansen har undervist hele sit liv. Hun er uddannet idrætslærer og har danset siden hun var barn. Seniordansen har hun dyrket i over tredive år – og så har hun været forstander på Højskolen Marielyst i ti år.
Birte Jakobsen
Underviser i seniordans
Birte Jakobsen har været beskæftigelses-vejleder og aktivitetsmedarbejder på plejecentre og dagcentre og har arbejdet med dans i alle sammenhænge. Sammen med Astrid har hun rejst Europa rundt for at deltage i dansekongresser.
Inger Merete Gerwig – seniordansens bedstemor
Inger Merete Gerwig betragtede sig selv som ”seniordansens bedstemor”. Hendes vision var en danseform, hvor alle kan være med – og den pointe har mange senere danseinstruktører tager op, og de har udviklet nye danse.
Inger Merete blev født i Danmark i 1911 som Inger Merete Gervang og kom på musikkonservatoriet i Berlin i 1933. Året efter giftede hun sig med musiklæreren Walter Gerwig. I hans undervisning indgik også bevægelse, altså dans, som det efterhånden blev Inger Meretes opgave at tage sig af. Han døde i 1966. Fire år efter begyndte Inger Merete at undervise i seniordans i den såkaldte ”Livsaftensbevægelse”, der var optaget af at skabe et godt liv også for ældre mennesker.
Inger Merete Gerwig har fundet eller fået indspillet musik, der egner sig til seniordans, og hun har lavet et utal af dansebeskrivelser. Hun har stået for udbredelsen af seniordans i hele Nordeuropa. Inger Merete Gerwig døde som 92-årig i 2004.