Der var lange køer foran indgangen til Højskolen Marielyst, da højskolen i sidste uge åbnede porten til Danmarks første seniorfestival.
Mere end 3000 seniorer fra hele landet havde fundet vej til Marielyst for at deltage i Seniorfestivalen 2019. Flest kom fra Falster, Lolland og Sydsjælland, men op mod 1000 af deltagerne kom langvejsfra. ”Jeg mødte masser af deltagere, som havde taget turen fra Jylland for at deltage i festivalen. Jeg sludrede fx med et ægtepar fra Frederikshavn, som tilfældigt havde læst om festivalen og fundet, at den var en glimrende anledning til for første gang i deres liv at aflægge Falster et besøg”, fortæller højskolens forstander, Christian Schou.
De mange festivaldeltagere kunne hen over festivalens to dage vælge mellem 50 begivenheder fra festivalens tre scener. Plus et væld af aktiviteter, som krævede aktiv medvirken fra publikum som seniordans, jitterbug og smart training. Det hele foregik i højskolens park, der var omdannet til festivalplads, og i højskolens koncerthus. ”Heldigvis havde vi valgt at lægge festivalen på årets to bedste sommerdage. Det hjalp til at stemningen lige fra åbningen onsdag kl. 10 til vi sluttede torsdag kl. 22 var i top”, siger Christian Schou.
Festivalen åbnede fra sin store scene med en solokoncert med 73-årige Billy Cross og sluttede torsdag aften med swingende jazz fra Tribute to Papu Bue med Flemming Krøll som sanger. I mellem de to var der koncerter med navne som blandt andre Niels Skousen, Anne Dorte Michelsen, Dario Campeotto, Stig Rossen og højskolens eget orkester, Maries Mænd.
Men festivalen bød på meget andet end musik: Halvdelen af de mange arrangementer havde form af foredrag, debatter og talks om emner som erotik i den tredje alder, at flytte til Spaniens sol eller hvordan man får pengene til at række længere som pensionist.
Festivalen bød også på en lang række livshistorier fra seniorer som fx forfatteren Gretelise Holm, over EU-politikeren Jens-Peter Bonde til Banko-Carl. ”Vi har med sammensætningen af programmet forsøgt at give et koncentrat af, hvad man bl.a. kan opleve som senior på vores højskole hen over et år, og jeg er overbevist om, at det netop er blandingen af, at man både kunne få store musikoplevelser, spændende personlige historier og ny viden og inspiration til sit liv, der har været nøglen til at trække det store publikum”, siger Christian Schou.
Festivalen var arrangeret af højskolen i samarbejde med de to foreninger, Danske Seniorer og Faglige Seniorer. Nu skal regnskabet gøres op, og hvis ikke festivalen har slået et stort hul i højskolens kasse, er stemningen både på højskolen og hos medarrangørerne, at der igen næste år bliver kaldt til Seniorfestival på højskolen. Det bliver afgjort af højskolens bestyrelse på et møde den 28. august.
Stor tak til alle jer som har været involveret i dette arrangement. Det har været et omfattende arbejde, og uden jer var festivalen ikke muligt… Nu kan der evalueres på debuten, som var en stor succes. Håber arrangementet kan gentages. Men kan godt se de problemer der kan opstå, hvis vejret ikke arter sig, og når alle aldersgrupper (efter 65 år) skal tilgodeses! Tak for jeres initiativ.
Hej
Så spændende arrangement.
Afholdes det igen i 2020?
Så vil jeg gerne ha tilsendt et program
Venlig hilsen
Anne
Kære festival arrangører tak for nogle gode dage på Marielyst. Jeg har lyst til at evaluere lidt på arrangementet.
Der var alt for lidt toiletter. Kø, kø
Udbudet af spisestedet var der for få af. Kø alle vegne
Minimum antal af folk i koncertsalen. Der var alt for mange inde af gangen, så det var udholdeligt og man blev meget dårlig tilpas. Og der blev mast en del for at få plads til næste arrangement.
Solen skinnende jo hele dagen og hurra for det, men var det ikke en god ide, at man havde sørget for opsætning at 5 -10 parasoller. Man kunne jo feks spørge en del firmaer bla Carlsberg, Tuborg, Jysk etc om ikke de ville sponsorere dette. Der var utroligt lidt skyggeplads, og der var kamp om pladserne.Et par meget varme dagen fra kl 9-22. Det var måske lige i overkanten. Vi var der tidligt, ellers var det umuligt at få en p plads i nærheden. Dette var et lille hjertesuk herfra Roskilde. Vi var fire piger og vi kommer gerne igen næste år. Mvh Susanne
Kære Susanne
Jeg kan kun give dig ret i dine kritikpunkter – det er også ting, vi selv har talt om i evalueringen efter festivalen. Det håber vi bestemt at kunne gøre bedre, hvis vi holder festival næste år.
bedste hilsner
Christian Schou
Kære Anne
Højskolens bestyrelse træffer 28. august beslutning om, hvorvidt vi skal holde festival igen næste år. Skal vi det, bliver en dato hurtigst muligt meldt ud, hvorefter planlægningen begynder. Hold øje med vores hjemmeside her og skolens sider på Facebook – her vil vi offentliggøre programmet i takt med at det bliver lagt fast.
bedste hilsner
Christian Schou
Hi my loved one! I wish to say that this post is amazing, nice written and include approximately all vital infos. I’d like to peer more posts like this.
Its like you read my mind! You appear to know a lot about this, like you wrote the book in it or something. I think that you could do with some pics to drive the message home a little bit, but instead of that, this is fantastic blog. An excellent read. I will certainly be back.
Wonderful rhythm! I’m keen on becoming an apprentice to enhance my website skills. Could you please guide me on how to register for your blog site? Your account has proven to be incredibly beneficial for me. Your latest post has provided me with a crystal-clear and inspiring insight, and I’m genuinely excited to delve further into your content. By the way I am a Senior Researcher @ (Clickmen™)